Sjæklen

blev flagreglerne om dansk flag over eventuelle udenlandske

ikke altid overholdt, og det fik i 1896 en dansk sommergæst

til at se rødt. Han angreb en sandborg med det tyske flag

øverst, nedlagde stangen og trampede på nationalsymbolet.

Eftersom den pågældende gæst var den internationalt kendte

brygger og kunstmæcen Carl Jacobsen fra København, vakte

sagen behørig opsigt, da den blev kendt blandt de udenland-

ske sommergæster på Fanø og siden i den tysksprogede pres-

se. Tyskere og østrigere lagde øjeblikkeligt Fanø Nordsøbad

på is. Da den nationalt betonede arktiske kulde fortsatte i

de følgende år, resulterede dårlig økonomi i flere ejerskifter,

indtil man i 1904 fik selskabet rekonstrueret og videreført

af danske ejere med skibsreder Ditlev Lauritzen i bestyrel-

sen for det nye aktieselskab

Fanø Vesterhavsbad

. Der blev

nu gydt olie på de oprørte nationale vande, og efterhånden

vendte det tyske publikum tilbage til Fanøs bademekka

Helt så hektisk som på Fanø gik det ikke i Blåvand og

Vejers. Jernbanen var i 1874 ført frem til Varde og blev året

efter ført videre til Holstebro via Skjern og Ringkøbing.

Hermed blev Vestjylland mere tilgængelig, og forholdene i

det sydvestjyske område blev yderligere lettet med anlæg-

gelsen af linjer fra Varde til Oksbøl i 1902 og til Nr. Nebel

i 1903. Allerede i 1880’erne nåede de første landliggere til

Blåvand, hvor den lokale kro havde 40 værelser til rådighed

for liggende gæster. Var behovet for sengepladser større,

Kurhotellet ved Fanø Bad. Foto: Nordby Sognearkiv.

De hestetrukne badevogne var et fast indslag i Fanøs badeliv.

Postkort: Nordby Sognearkiv.

115