Sjæklen

I Blåvand var det københavnske borgerskab omdrejnings-

punkt for en mere beskeden turisme med en begrænset sæ-

son, når ejerne opholdt sig i husene, der ellers stod tomme.

I Vejers blev det første sommerhus opført af en bygherre fra

nærområdet, og det mønster skulle siden komme til at do-

minere dette område. Det kom også til at betyde, at husene

i Vejers oftere blev brugt, fordi ejerne boede tættere på

Ferielov og folkeferie

Hvad angik badehoteller og strandvillaer var årene fra starten

af 1900-tallet og frem til 1950’erne præget af en rolig udvik-

ling. De to verdenskrige satte midlertidigt kystturismen på

stand by, men set hen over hele perioden udviklede tingene

sig fortsat – om end i beskedent tempo. Der var dog fortsat

aktivitet, og antallet af feriehuse steg hvert eneste år. I Blå-

vand kom der frem til 1940 gennemsnitligt et par huse til om

året, og lokale gårde og helårshuse blev også opkøbt til fe-

rieboliger af folk udefra. I Vejers fik stationsforstanderen fra

Varde frem til 1926 selskab af yderligere 44 nye grundejere,

hvoraf to tredjedele havde deres faste bopæl og arbejdsliv i

forholdsvis kort afstand fra sommerhuset. På Fanø prøvede

man ikke mindst i 1920’erne at ophjælpe badeturismen med

spektakulære motorløb og andre lignende tiltag. Mellem-

krigsårenes kriser medførte imidlertid svigtende tysk besøg,

og så ændrede man eksistensgrundlaget for Fanøs turisme.

Badehotellerne blev nu for alvor suppleret med danskejede

feriehuse. Det mindskede stedets afhængighed af udenland-

ske forhold, fordi de danske feriehusejere kom tilbage år

efter år. Til gengæld gik lidt af det mondæne af Fanø. Beteg-

nelsen ”negerhytter” indikerer tydeligt, hvad man mente om

en del småhuse i kolonihavestil, som i 1930’erne opførtes

ved Vesterhavsbadet og Rindby Strand

De små huse på Fanø var udtryk for en tiltagende demo-

kratisering af feriebegrebet. Ferie blev et gode, som ikke læn-

gere alene omfattende borgerskabet og samfundets top. Siden

1890’erne var arbejderklassens søndagsfrihed blevet udvidet.

Sine steder var det britisk inspirerede weekendbegreb blevet

introduceret, og kortere egentlige ferier vandt udbredelse.

Omkring 1920 holdt ca. 20 % af de organiserede arbejdere

ferie, og allerede inden den første danske ferielov om to ugers

betalt ferie til alle blev vedtaget i 1938, var ferie en kendsger-

ning for knap halvdelen af alle organiserede arbejdere i Dan-

Sommerhuse i Vejers omkring 1930. Postkort: Blåvandshuk Lokalhistorisk Arkiv.

117