Sjæklen

ventningen om fortsat vækst, men spørgsmålet var, hvorvidt

grundlaget for de nye statistikker nu også var udtryk for den

reelle markedssituation. Siden visumtvangen for tyskere var

blevet ophævet i 1954, havde den danske kystturisme pri-

mært været båret af et tysk publikum. Med Berlinmurens

fald i 1989 fik dansk turisme med et slag foræret yderli-

gere 20 millioner potentielle østtyske kunder, og allerede

det følgende år kunne man på bl.a. Fiskeri- og Søfartsmu-

seets parkeringsplads se mange østtyske Trabi-biler. Hertil

kom, at krigen i Eks-Jugoslavien fra 1991-1995 medførte, at

mange Balkan-turister fra bl.a. Sydtyskland nu søgte mere

fredelige feriemål – f.eks. i Danmark. Disse forhold med-

førte et boom i den danske kystturisme, som nok afspejlede

sig, da f.eks. feriehusstatistikkerne blev introduceret i 1992,

men som imidlertid hurtigt vendte, da østtyskerne fandt bil-

ligere alternativer til de danske sommerhuse andetsteds, og

sydtyskerne returnerede til Balkan, da forholdene her blev

roligere i anden halvdel af 1990’erne. I hvert fald udviser

overnatningsstatistikkerne et markant knæk på dette tids-

punkt. Fra 1996 og frem til udgangen af 2011 forsvandt ikke

mindre end 6 millioner tyske overnatninger i Danmark. Selv

om tabet til dels blev kompenseret af øget tilgang af såvel

danske som andre udenlandske turister, udgjorde nettotabet

omkring 2½ million overnatninger i kystturismen, hvoraf

feriehusene alene stod for 4/5 af nedgangen

Euforien i turismebranchen forsvandt i takt med de fal-

dende overnatningstal, som snart fik konsekvenser for en

række af markedets aktører. Det mindre antal turister i som-

merlandet påvirkede besøgstallene negativt hos de kystnære

attraktioner, hvis mindskede entréindtægter skabte en pres-

set driftsøkonomi, som for ikke mindst en række af de nye

attraktioner betød en hurtig exit fra markedet

. Problemerne

var i forskellig grad tydelige alle steder på markedet, og der

var heller ikke tvivl om, at det var den faldende søgning fra

de tyske turister, der var årsagen. Derimod var der megen

tvivl om, hvad man kunne gøre ved problemet. Der blev si-

den gjort talrige forsøg på at finde råd til at løse denne knu-

de; mest markant vel i rapporten

Den tyske udfordring

, som

blev offentliggjort i 2000. Her lød det, at Danmark set med

tyske øjne var blevet en kedelig og dyr destination, hvor der

var behov for produktudvikling, imagepleje og øget synlig-

hed (markedsføring), hvis udviklingen skulle vendes

Blandt hovedudfordringerne i kystturismen var det for-

hold, at produktet fortsat primært bestod af feriehuse, hvoraf

hovedparten efterhånden havde en fire-fem årtier på bagen.

Hvad der var kvalitet i forhold til et vesttysk publikum i

1960-1980’erne og for et østtysk publikum i 1990’erne, holdt

i 2010’erne ikke længere mål på et internationalt marked med

mange lige så gode eller endda bedre – og sine steder også be-

tydeligt billigere – alternativer. Det samme gjaldt de såkaldte

”poolhuse” med indbygget svømmebassin, som nok var en

nyhed i 1990’erne, men som nu var et 20 år gammelt produkt.

Selv om udlejningen af de danske feriehuse efterhånden var

helt overtaget af professionelle bureauer, var husene fortsat

privat ejede, og det satte naturlige grænser for en central ud-

vikling og kvalitetssikring af produktet, idet det i sidste ende

var den enkelte ejer, som bestemte husets udseende.

Det relativt største tab af tyske gæster lå hos feriecen-

trene, som i perioden 1996-2011 gik fra omkring 1 million

til 100.000 tyske gæster årligt. En række kystnære danske

feriecentre daterede sig også årtier tilbage. Siden havde reg-

lerne i henhold til kystnærhedszonen på tre km og Lov om

Planlægning i praksis umuliggjort turismerelateret byggeri

Ribe Vikingecenter. Foto: Ribe Vikingecenter.

123