Sjæklen

130 / 196

2. Se f.eks. Den Store Danske Encyklopædi , bd. 6, Kbh.
1996, p. 269f. Ligesom det danske ord ferie er det engelske
ord holiday afledt af helligdag holy day.
3. Se f.eks. Den Store Danske Encyklopædi, bd. 11, Kbh.
1998, p. 585f og bd. 14, Kbh. 1999, p. 47ff. Endvidere Claus
Grymer: Den glemte malerkoloni i Vestjylland, Kristeligt
Dagblad , 26-7-2011 og Niels Frederiksen: Sønderho – en
skipperby i Vadehavet, 2. udg., Esbjerg 2013, p. 144ff. På
Fanø virkede også kunstnere som Carl Frederik Sørensen
(1818-1879), Carl Neumann (1833-1891) og Viggo Faur-
holdt (1832-1883).
4. Se f.eks. , Kirsten Monrad
Hansen: Tilbage til turismens rødder, Nordjyllands Amt
2002, p. 13f, N.M. Kromann: Fanøs historie, bd. 3, Esbjerg
1934, p. 425ff.
5. Se f.eks. Holger Munchaus Petersen: Danske dampskibe
indtil 1870, bd. 1-3, Esbjerg u.å.
6. Se. f.eks. Den Store Danske Encyklopædi, bd. 6, Kbh.
1996, p. 269f.
7. N.M. Kromann: op. cit, bd. 3, Esbjerg 1934, p. 425ff, Olaf
Lassen: Badestedet Fanø igennem 50 Aar 1890-1940, Fanø
Vesterhavsbad 1950, 2. oplag Fanø Vesterhavsbad 1962, p.
15ff, Erik Aalbæk Jensen: Livet på øerne – Langs Jyllands
vestkyst , Kbh. 1987, p. 70ff.
8. En grundig gennemgang af udviklingen omkring etable-
ringen af Fanø Nordsøbad er bragt i Olaf Lassen: Badeste-
det Fanø igennem 50 Aar 1890-1940, Fanø Vesterhavsbad
1950, 2. oplag Fanø Vesterhavsbad 1962, p. 22ff. Endvidere
er der hentet oplysninger fra N.M. Kromann: op. cit, bd.
3, Esbjerg 1934, p. 425ff og Erik Aalbæk Jensen: Livet på
øerne – Langs Jyllands vestkyst , Kbh. 1987, p. 71ff. I en
rapport med titlen Kystturismen i Danmark udarbejdet for
Videncenter for Kystturisme i 2012 angiver forfatteren Jør-
gen Hansen (TexTour), at kystturismen allerede fra starten
stod i centrum for de turistmæssige anstrengelser, og at de
første lokale turistforeninger typisk blev oprettet i kystbyer
som Vejle (1893), Faaborg (1895), Rønne (1895), Sæby
(1902) og Skagen (1906).
9. Som note 8.
10. Søren Byskov: Dansk kystkultur under forandring –
Kystlandskab, kulturhistorie og naturforvaltning i det 20.
århundrede, Esbjerg 2007, p. 105ff., Palle Uhd Jepsen &
Mariann Ploug: Vejers, Varde 2006, p. 102ff.
11. Søren Byskov: op. cit., Esbjerg 2007, p. 105ff., Pal-
le Uhd Jepsen & Mariann Ploug: op. cit., Varde 2006, p.
102ff., Horst Meesenburg: Fanø – bebyggelse og landska-
ber, Esbjerg 1978, p. 47.
12. Se f.eks. Den Store Danske Encyklopædi, bd. 4, Kbh.
1996, p. 605, bd. 6, Kbh. 1996, p. 269f og bd. 20, Kbh.
2001, p. 16.
13. Se f.eks. Den Store Danske Encyklopædi, bd. 6, Kbh.
1996, p. 269f og bd. 19, Kbh. 2001, p. 326f samt Jørgen
Hansen: op. cit., Videncenter for Kystturisme 2012, p. 1ff,
Palle Uhd Jepsen & Mariann Ploug: op. cit., Varde 2006, p.
110
14. Søren Byskov: op. cit., Esbjerg 2007, p. 107ff, Palle Uhd
Jepsen & Mariann Ploug: op. cit., Varde 2006, p. 107 og
111, Erik Aalbæk Jensen: op.cit., Kbh. 1987, p. 71ff – citat
hentet p. 76f. I Vejers var udlejning af private sommerhuse
så småt startet allerede i 1930’erne, men tog for alvor fart i
1950’erne, hvor der også begyndte at blive opført sommer-
huse specielt med udlejning for øje. I Blåvand begyndte lo-
kale forretningsdrivende i 1950’erne at organisere udlejning
af sommerhuse i de perioder, hvor ejerne ikke selv brugte
dem. I slutningen af 1960’erne viste en undersøgelse, at over
halvdelen af sommerhusene i Blåvand var udlejet, og at det
primært var de nye, lokalt ejede huse, der blev tilbudt på det-
te marked. Også her blev der bygget med udlejning for øje.
15. Palle Uhd Jepsen & Mariann Ploug: op. cit., Varde 2006,
p. 113 og 158f, Søren Byskov: op. cit., Esbjerg 2007, p.
107ff – citatet hentet p. 111.
16. Til de nævnte 35 millioner overnatninger i kystturisme-
sektoren kom i 1995 yderligere 8 millioner overnatninger i
andre turistsektorer. Statistikbanken.dk, Palle Uhd Jepsen &
Mariann Ploug: op. cit., Varde 2006, p. 157ff, Jørgen Han-
sen: op. cit., Videncenter for Kystturisme 2012, p. 2ff samt
Den Store Danske Encyklopædi, bd. 19, Kbh. 2001, p. 326f.
I en Natur- og Miljøpolitisk redegørelse fra Miljøministe-
riet opregnes fire punkter, som grundlag for bæredygtig tu-
risme: 1) turistudviklingen skal tage hensyn til naturen og
128