Sjæklen

Fiskeri- og Søfartsmuseet som turistattraktion

Allerede fra museets åbning i 1968 blev Fiskeri- og Søfartsmu-

seet et besøgsmål for turister i det sydvestjyske sommerland, der

den gang ikke rummede særlig mange attraktioner. I åbningsåret

lagde 94.000 mennesker turen omkring museet, der i de følgende

år havde omkring 100.000 gæster årligt. Med sælariets åbning i

1976 steg besøgstallene yderligere til et niveau omkring 165.000

årlige gæster. I 1989 indviede museet en ny frilandsudstilling, og

de følgende fire år blev der sat nye publikumsrekorder frem mod et

toppunkt på 211.000 gæster i 1993.

Besøgsrekorderne faldt sammen med Berlinmurens fald og bor-

gerkrigen i det tidligere Jugoslavien, som en kort overgang sendte

ekstraordinært mange turister til Danmark. Udviklingen i antallet

af turister satte gang i etablering af nye attraktioner, hvilket skær-

pede konkurrencen på attraktionsmarkedet – ikke mindst da turist-

strømmen vendte i 1990’ernes anden halvdel. Indtil da udgjorde

entréindtægter hovedparten af Fiskeri- og Søfartsmuseets egenfi-

nansiering, men da besøgstallene var stærkt vejrafhængige, og ud-

sigten til flere attraktioner forventelig ville intensivere kampen om

kunderne, søgte museet i 1994 at sprede finansieringsgrundlaget

gennem etablering af et forskningscenter. Herved kunne indtægter

fra rekvireret forskning og andre eksternt finansierede projekter

bidrage til at mindske afhængigheden af entréindtægterne. Det vi-

ste sig at være en god ide. I takt med faldende turisttal i sommer-

landet faldt også museets besøgstal i slutningen af 1990’erne og

begyndelsen af 2000’erne tilbage til et niveau på omkring 165.000

gæster årligt, inden den økonomiske krise fra 2008 gav besøget

yderligere et tryk til 110-120.000 besøgende om året.

I 2010’erne befandt Fiskeri- og Søfartsmuseet sig på et mar-

ked, hvor flere attraktioner skulle dele færre turister. Eftersom

hovedparten af institutionens budget gik til at varetage opgaver

som indsamling, registrering, bevaring og forskning i henhold til

den danske museumslov, var kun et begrænset beløb til rådighed

for markedsføring og udvikling af nye publikumstilbud. Det satte

museet bagud i forhold til konkurrerende attraktioner uden tunge,

lovbundne museale forpligtelser. Fiskeri- og Søfartsmuseet søgte

at imødegå disse udfordringer ved hjælp af en trinvis udviklings-

strategi i forhold til husets fysiske rammer og formidlingsmæssige

arbejde. I udviklingsarbejdet blev der lagt vægt på, at nye tiltag

var fuldt finansierede inden realisering, og at driftsomkostningerne

var rimeligt dækket ind, så en styrket konkurrenceevne ikke blev

baseret på en urealistisk øgning af besøgsbehovet. Samtidig var der

fokus på fortsat spredning af egenfinansieringen, så man ikke blev

for afhængig af et enkelt marked. Nok gav rollen som turistattrak-

tion Fiskeri- og Søfartsmuseet en række muligheder, men udfor-

dringer var der bestemt også på attraktions- og turismemarkedet.

Fiskeri- og Søfartsmuseet set fra vest, sommeren 2014.

126