Sjæklen

131 / 196

miljøet samt til den lokale kultur; 2) de rekreative værdier i
sommerhusområderne og den danske sommerhuskultur skal
bevares; 3) kystområderne skal friholdes fra bebyggelse og
infrastruktur, som ikke er fuldstændig afhængig af nærhed
til kysten; og 4) den kystnære turisme skal udvikles kvali-
tetsmæssigt inden for rammerne af eksisterende bygninger
og infrastruktur (citeret efter Palle Uhd Jepsen & Mariann
Ploug: op. cit., Varde 2006, p. 158).
17. Arbejdsmarkedets Feriefond, diverse årsberetninger
samt Jørgen Hansen: op. cit., Videncenter for Kystturisme
2012, p. 9f. Alene i årene 2000-2004 flød knap 330 millio-
ner kroner fra AFF ud til oplevelsescentre i form af tilskud
og lån. Lånene skulle naturligvis afdrages, men det tog tid,
og i 2004 udgjorde AFF’s tilgodehavende på lån til oplevel-
sescentre m.v. knap 414 mio. kr., hvoraf en del var lån fra
1990’erne.
18. Danmarks Statistik – turisme – diverse årgange samt
Desuden Jørgen Hansen: op. cit.,
Videncenter for Kystturisme 2012, p. 1ff.
19. Brundtland Centret i Toftlund, der blev opført 1994-95
og lukket 1998 er ét eksempel på en sådan attraktion. Et
andet er Han Herred Naturcenter i Fjerritslev, der på basis
af en samlet investering på 31 millioner kr. fra EU, AFF og
Friluftsrådet, blev åbnet i 1998 og allerede året efter måtte
have ekstra økonomisk tilskud fra Fjerritslev Kommune,
fordi man i det første driftsår kun havde realiseret halvde-
len af det forventede besøgstal. Dette center blev lukket i
2007 og for en pris på 4 millioner kr. afhændet til det lo-
kale menighedsråd til en fremtidig brug som kirkecenter
(kilder: ing.dk/artikel/brundtland-centret-lukker/8-5-1998,
TV2Nord.dk/artikel/Han-Herred-Naturcenter-bliver-kirke-
center/4-12-2007). I en artikel i Dansk Turisme, marts 2000,
adresserede Fiskeri- og Søfartsmuseets direktør problemer-
ne på attraktionsmarkedet. Artiklen, der havde titlen "For
mange tvivlsomme attraktioner – Et spørgsmål om fyrtårne
eller lysbøjer – og rødraketter!" efterlyste en egentlig at-
traktionspolitik som grundlag for ikke mindst de hel- eller
halvoffentlige investeringer på området via EU, AFF m.fl.
20. Danmarks Turistråd: Den tyske udfordring – analysere-
sultater og anbefalinger, Kbh. 2000.
21.Jørgen Hansen: op. cit.,Videncenter for Kystturisme 2012,
p. 1ff. samt rapporterne Kystturismen i Danmark (2012) og
Kystturisterne i Danmark (2013), som begge findes på hjem-
mesiden for Videncenter for Kystturisme . Ifølge
en artikel under overskriften ”Fakta: Dansk turisme presset i
bund” i dagbladet Børsen 26-9-2013 var Danmark det eneste
EU-land med tilbagegang i antallet af udenlandske turister.
22. De opgivne tal er hentet fra
natningstal/2011 samt rapporten Turismens økonomiske be-
tydning i Sydvestjylland – Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde
kommuner, Visitdenmark, 2013.
23. Afsnittet er skrevet på baggrund af indsigter bibragt
ved forfatterens medlemskab af bestyrelsen for Esbjerg Er-
hvervsudvikling, som siden etableringen i 2007 har vareta-
get erhvervs- og turismearbejdet i Esbjerg kommune.
Summary
It was the artists’ preoccupation with depicting landscape
and daily life in even the most remote corners of Denmark
that began to entice town dwellers to spend the summer in
the country in the second half of the 1800s. The towns’ poor
hygiene and the medical profession’s praise of clean air and
sea bathing acted as a catalyst, and a steadily improving in-
frastructure eased the journey from the towns to the coun-
tryside, where people could enjoy a holiday, a luxury which
was gaining in popularity in broader sections of the Danish
population in the decades around 1900 in step with an im-
proved national economy.
In the southwest, Fanø was the place where tourism first
sprouted and took root. Public baths and a seaside hotel
were established on the island as early as around the mid-
1800s. More followed in the next decades, and in the 1890s
Fanø grew – boosted by German capital – to the status of
an international seaside resort. Guests from abroad gradu-
ally also came to Blåvand and Vejers. In Blåvand, Copen-
hageners built holiday homes which, apart from a brief
summer season, were empty for most of the year. The new
holiday homes were used more frequently in Vejers because
the owners were often local people. From the beginning, it
was thus possible in southwest Jutland to find some of the
129