Sjæklen

nærmere kysten, og nye feriecentre som f.eks. Dayz Seawest

ved Lønne og Lalandia i Billund fra hhv. 2006 og 2009 var

derfor at finde længere eller langt inde i landet. Blandt kon-

kurrenterne til de danske feriecentre var en række nye, kyst-

lokaliserede centre i det tidligere Østtyskland, Polen og Bal-

tikum, som ud fra parametre som f.eks. nærhed til kysten og

produktets sammensætning, kvalitet og pris syntes at have

et godt tag i et tysk publikum med hang til sol og strand

og særlig veneration for disse områder langs Østersøkysten,

der i flere tilfælde havde historisk tilknytning til Tyskland.

Campingpladserne var den mest konstante ferieformmålt

på antallet af overnatninger, idet man frem til udgangen af

2011 kunne udvise en vækst på 10 % eller 1 million gæster,

siden starten på campingstatistikkerne i 1978. Også her var

der imidlertid udsving, og campingpladserne havde i lighed

med feriehuse og -centre tabt tyske kunder – for camping-

pladsernes vedkommende ca. 1 million tyske overnatninger

siden 1996. Nogle campingpladser som f.eks. Hvidbjerg

Strand Camping ved Blåvand havde for at modgå denne ud-

vikling formået at udvikle og produktforbedre ganske bety-

deligt, men hovedparten af de kystnære campingpladser var

relativt små og rådede ikke over de minimum 400 enheder,

der skulle til for en rentabel forrentning og tilstrækkelig øko-

nomi til nødvendig produktforbedring og -fornyelse. Kæde-

samarbejde eller fusioner kunne være en vej ud af denne ud-

fordring, men det var et sjældent fænomen i kystturismen.

Inden for camping-området fandtes således kun Dancamps

med fem pladser, mens eksemplerne blandt feriecentre be-

grænsede sig til den privatejede Dayz Resorts-kæde med

otte feriecentre, og Danland-kæden fra 1970’erne der sam-

men med feriehusudlejningsbureauet DanCenter blev delvis

fusioneret, delvis opkøbt af Land & Leisure i 2000.

Til ovennævnte forhold omkring kystturismens produkt-

udbud kom en række udfordringer af mere overordnet ka-

rakter.

Dansk turisme skulle forholde sig til tre administrative ni-

veauer, nemlig et lokalt/kommunalt, et regionalt og et natio-

nalt niveau. Det var ikke befordrende for den samlede effekt

af indsatsen, at der på de tre niveauer oftest blev arbejdet ud

fra hver sin strategi. Allerede i 1992 forsøgte man med rap-

porten

Fælles Fodslaw

at skabe en masterplan for turismen,

som åbnede for samarbejde på tværs af disse niveauer, men

selv om en destinationstankegang efterhånden havde vundet

et vist indpas, diskuterede man endnu i 2010’erne den over-

ordnede struktur i dansk turisme. Et resultat heraf var bl.a. en

noget haltende markedsføringsindsats, som bl.a. bevirkede,

at man ikke var tilstrækkeligt tydeligt til stede på de vigtig-

ste markeder. Én af årsagerne til dansk turismes problemer

på det tyske marked var bl.a., at den totale danske markeds-

føring i Tyskland udgjorde mindre end 1 % af den samlede

markedsføring af feriemuligheder for et tysk publikum.

... og feriehytter. Foto: Hvidbjerg Strand Feriepark.

Campingferie kan i dag både foregå i telte ...

124