Previous Page  129 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 196 Next Page
Page Background

altså i Region Syddanmark, der til gengæld kun kunne møn-

stre en turistomsætning på 17 milliarder kroner eller om-

kring en femtedel af landets samlede omsætning i relation

til turismen. Den turismegenererede beskæftigelse i Region

Syddanmark lå samlet set på knap 26.000 årsværk, hvilket

ligeledes var godt en femtedel af de i alt knap 120.000 turis-

meskabte årsværk i Danmark.

Inden for Region Syddanmark spillede turismen især

i det sydvestjyske område en markant rolle. I 2011 lå den

turismegenererede værditilvækst i Varde, Esbjerg, Fanø og

Tønder kommuner med en andel på 4 % af den samlede

værditilvækst pænt over de tilsvarende tal i såvel Region

Syddanmark (2,8 %) som i Danmark som helhed (2,6 %).

Det samme var tilfældet med antallet af turismeskabte års-

værk, hvis andel af den samlede beskæftigelse i de fire kom-

muner udgjorde 5,1 % mod 4,4 % i regionen og 4,3 % i

landet som helhed. Tallene varierede imidlertid betragteligt

mellem de fire kommuner. På Fanø lå den turismegenere-

rede værditilvækst på ikke mindre end 37,1 % af den samle-

de værditilvækst i kommunen, mens de tilsvarende værdier

for Varde var 8,7 %, i Tønder 6,5 % og i Esbjerg blot 1,1

%. Tilsvarende forhold var gældende for den turismegene-

rerede andel af al beskæftigelse i de fire kommuner. Ikke

overraskende lå Esbjerg med denne kommunes store offsho-

resektor og i øvrigt bredt funderede erhvervsliv i bund med

henseende til turismens samfundsøkonomiske betydning for

kommunen som helhed. Til gengæld lå tallene i de øvrige

tre kommuner betragteligt over de tilsvarende tal på såvel

regionalt som nationalt niveau, og Fanø måtte siges at være

helt afhængig af turismen

22

.

I betragtning af turismens betydning i det sydvestlige Jyl-

land kunne det ikke undre, at den fortsatte nedgang i turist-

tallene blev betragtet med stor alvor i de sydvestjyske kom-

muner og turistorganisationer. I starten af 2010’erne blev

der udfoldet et stort arbejde på at udnytte Vadehavets status

som først nationalpark og siden optagelse på UNESCOs

liste over verdensarv som en hovedingrediens i en turisme-

mæssig markedsføring af det sydvestjyske område. Ligele-

des arbejdede turismeorganisationerne på opbygning af en

særlig destination Vadehavet, der skulle fungere som en fæl-

les platform for turismen i de fire vadehavskommuner Es-

bjerg, Fanø, Tønder og Varde. Men der blev også trukket i

andre retninger. For Vardes vedkommende var samarbejde

med de øvrige vestkystkommuner et muligt alternativ eller

supplement til Vadehavssamarbejdet, og for både Varde og

Esbjergs vedkommende indgik desuden et potentielt samar-

bejde med den stærke destination omkring Billund med bl.a.

Legoland og Lalandia i overvejelserne om, hvordan man på

et organisatorisk niveau kunne blive bedre i stand til at hånd-

tere tidens turistmæssige udfordringer. I 2014 var tingene

endnu kun i støbeskeen. Det eneste sikre var, at udfordrin-

gerne var mange, og at mulige løsninger fordrede engage-

ment, omstillingsparathed, initiativ og investeringslyst hos

såvel de enkelte turismeaktører som turismeorganisationer

og politikere på både lokalt, regionalt og nationalt niveau

23

.

Noter

1.

Anne-Mette Hjalager:

Udviklingsdynamikker i sommer-

hussektoren

, Center for Bolig og Velfærd, 2009, p. 46ff samt

Nyt fra Danmarks Statistik

, nr. 209, 23. april 2013 og

Nyt

fra Danmarks Statistik

, nr. 213, 23. april 2014. Antallet af

udlejede feriehus-uger var i 2012 højst i Ringkøbing-Skjern,

Varde og Tønder kommuner, mens Fanø kom ind i grup-

pen med det næsthøjeste antal udlejninger. I 2013 havde

Ringkøbing-Skjern og Varde fortsat det suverænt største an-

tal udlejningsuger, mens både Fanø og Tønder nu lå i næst

bedste gruppe sammen med Hjørring, Jammerbugt, Thisted,

Lemvig, Syddjurs og Bornholm.

Udlejning af feriehuse i Sydvestjylland, 2012

I alt Esbjerg Fanø Tønder Varde

Feriehuse, antal

13.670 410 2.940 2.093 8.227

Udlejede husuger 139.503 4.612 21.245 27.103 86.543

Uger til rådighed 533.130 15.990 114.660 81.627 320.853

Udlejningsprocent 26,2 28,8 18,5 33,2 27,0

Kilde:

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland – Esbjerg,

Fanø, Tønder og Varde kommuner, Visitdenmark, 2013, p. 21.

127