Previous Page  127 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 127 / 196 Next Page
Page Background

Den internationale finanskrise, som brød ud i 2008,

blev også en udfordring for turismen. Afmatning i landenes

økonomi og heraf følgende stigende arbejdsløshed – eller

risiko herfor – skabte usikkerhed omkring folks privatøko-

nomi. Resultatet var et fald i privatforbruget, som i mange

hjem også betød besparelser på feriekontoen. Udlandsrejser

blev droppet eller reduceret. I Danmark betød det yderligere

et betydeligt fald i antallet af tyske gæster, som kun delvis

blev opvejet af, at flere danske familier nu holdt ferie ved

de danske kyster. Med finanskrisen blev vigtigheden af en

konkurrencedygtig pris understreget nok en gang, og set fra

ikke mindst Tyskland faldt sammenligning af alternativer

som oftest ikke ud til Danmarks fordel.

En sidste generel udfordring var en ændring i feriemøn-

stret med tendens til flere, men kortere ferier. I 1970’erne

og 1980’erne var to-tre ugers udlejning af et sommerhus til

samme familie ikke unormal, men det begyndte i 2000’erne

at høre til sjældenhederne. Tværtimod mødte man efterhån-

den stadig oftere forespørgsler på mindre end en uges leje,

hvilket måske nok gav mulighed for at fylde huller ud og

opnå sæsonforlængelse, men omvendt krævede større flek-

sibilitet hos udlejeren. Fleksibilitet var der også behov for i

forhold til håndtering af sommerhusudlejningen i højsæso-

nen, idet internettet havde gjort kundernes beslutningshori-

sont betydeligt kortere. Et sommerhus på den jyske vestkyst

blev i 2010’erne kun sjældent udlejet et halvt eller helt år i

forvejen, som det tidligere var tilfældet. Det skete snarere

få dage eller uger, før kunden skulle have nøglen udleveret.

Den kortere beslutningshorisont gav populært sagt kunden

”mulighed for at tjekke vejret” og vælge en anden destina-

tion, hvis det tydede på regn langs Jyllands vestkyst. Med

fremkomsten af lavprisflyselskaber og stadig billigere flybil-

letter også til fjerne, oversøiske destinationer var konkurren-

cen blevet global. Selv om der også kom oversøiske turister

til Danmark, havde dansk turisme og ikke mindst kystturis-

men foreløbig sat til i forhold til et globalt marked i vækst

21

.

Turismen og samfundsøkonomien

Trods de faldende tal havde turismen fortsat en betydelig

samfundsøkonomisk vægt i Danmark.

I 2011 lå det samlede antal turistovernatninger i Dan-

mark på godt 44,6 millioner, og den samlede danske turist-

omsætning blev opgjort til 82,4 milliarder kroner. Fordelt

på regioner lå overnatningstallene på hhv. 4,1 millioner i

Region Sjælland, 7,5 millioner i Region Nordjylland, 9,3

millioner i Region Hovedstaden, 9,5 millioner i Region

Midtjylland og 14,2 millioner i Region Syddanmark. Knap

en tredjedel af samtlige turistovernatninger i Danmark lå

Klassiske sommervillaer og yngre sommerhuse ved Fanø Bad omkring årtusindeskiftet. Foto: Nordby Sognearkiv.

125