Sjæklen

mark. Denne udvikling medførte ikke blot fremvæksten af de

første primitive og oftest selvbyggede ferie- og sommerhus-

bebyggelser, men resulterede undervejs også i en række nye

– og økonomisk mere overkommelige – ferieformer. I 1926

stiftedes

Lejrklubben for Danmark

(nu

Danmarks Camping

Union, DCU

), og i 1930 oprettedes det første vandrerhjem

i Danmark under

Landsforeningen Danmarks Vandrerhjem

(nu

Danhostel

). Den stigende organisering af feriemulighe-

derne kom også til udtryk gennem fagbevægelsens oprettelse

Dansk Folke-Ferie

i 1938. Dansk Folke-Ferie stod bag

etableringen af egentlige feriebyer, hvoraf den første blev op-

ført i Esbjerg i 1939, og man tilbød herudover blandt andet

organiserede selskabsrejser med tog eller bus eller i form af

cykelferie rundt omkring i Danmark

Turismen eksploderer

Krigsforholdene i Europa, rationeringer, benzinrestriktioner

og indskrænkninger i tog og færgetrafik hensatte den danske

kystturisme i dvale under den tyske besættelse af Danmark i

årene fra 1940-1945. Også de første efterkrigsår var præget

af stilstand, men i 1950’erne begyndte samfundshjulene igen

at snurre, og i løbet af 1960’erne og 1970’erne tog udvik-

lingen for alvor fart. Den økonomiske situation blev bedre

– ikke bare i Danmark, men også i nabolandene, hvor ikke

mindst det vesttyske

Wirtschaftswunder

efter krigen var be-

mærkelsesværdigt. Velfærden voksede. Det samme gjorde

privatbilismen, som i samspil med en stadig bedret infra-

struktur øgede den generelle mobilitet. De danske skolebørn

fik lørdagsfri i 1970, og weekendfrihed slog for alvor igen-

nem i Danmark. Ferien blev også længere. Danske lønmod-

tagers ferietid blev øget til først tre uger i 1952, så fire uger i

1972 og endelig fem uger i 1979. Selv om introduktionen af

charterrejser til udlandet gjorde folk som Eilif Krogager og

Simon Spies til feriegrossister i den helt store skala, var der

rigeligt med kunder og økonomi på markedet til udvikling

af den danske kystturisme. Den var jo ikke alene afhængig

af et dansk publikum, men stod også åben for udlændinge

– og her fik det ikke mindst betydning, at adgangen til det

store vesttyske marked i 1954 blev lettet ved ophævelsen af

efterkrigstidens tyske visumtvang til Danmark. Resultatet af

alle disse ting i forening blev en eksplosionsagtig ekspan-

sion af ferietilbud og -muligheder langs de danske kyster.

I slutningen af 1940’erne blev antallet af sommerhuse i

Danmark anslået til under 10.000. Det tal var i slutningen

af 1970’erne øget til omkring 175.000 og lå ved udgangen

af 2000’erne på ca. 215.000 huse. Hertil kom et større antal

feriecentre og omkring 500 campingpladser foruden bade-

hoteller og vandrerhjem samt en lang række store børneat-

traktioner, der som f.eks. Legoland og Fårup Sommerland

var begyndt at skyde frem som turisttilbud i 1960’erne og

1970’erne

Som på landsplan således også i Sydvestjylland, hvor en

tidlig start på organiseret sommerhusudlejning hjalp tingene

yderligere på vej. I Blåvand steg antallet af feriehuse fra un-

der 100 i 1955 til omkring 2.000 i slutningen af 1980’erne,

og for Fanøs vedkommende skrev forfatterpræsten ErikAal-

bæk Jensen i 1987 følgende:

...

Hvad der begyndte som rekreation for nervesvækkede

samfundsspidser, er endt som folkebevægelse.

I dag står der syv hoteller på Fanø med en samlet ka-

pacitet på mere end elve hundrede sengepladser. Der er ti

campinglejre med godt tre hundrede tusinde personovernat-

ninger om året, konstaterede Danmarks Turistråds konsu-

lenttjeneste i 1983, og der er bygget to tusinde og tre hun-

Danland ved Fanø Bad, ca. 1980. Postkort: Nordby Sognearkiv.

119