Previous Page  116 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 116 / 196 Next Page
Page Background

1889 til stiftelsen af

Den Danske Turistforening

, som i de

næstfølgende tiår fik selskab af stadig flere lokale turistfor-

eninger.

Den første formand for Den Danske Turistforening var

lensgreve F. Raben-Levetzau til Ålholm Slot på Lolland.

Den nye forening havde fokus på hoteller og kystturisme,

og lensgreven rejste sammen med andre interesserede her-

rer rundt i landet for at se på mulighederne. Under et be-

søg på Fanø kom Raben-Levetzau i kontakt med skibsfører

Hans Rødgaard, og mødet mellem de to katalyserede planen

om udvikling af Fanø til et internationalt badested gennem

etablering af selskabet

Fanø Nordsøbad

. Det nye selskab var

organiseret som aktieselskab, og meningen var, at en tredje-

del af aktiekapitalen skulle rejses af lokale Fanøfolk, mens

Den Danske Turistforening skulle sørge for de resterende

to tredjedele af kapitaltilskuddet. Fanøfolkene klarede deres

forpligtelser, men da turistforeningen kun klarede halvde-

len af sin andel, gjorde Rødgaard brug af Fanø-skibsfartens

gode forbindelser til Hamborg, hvorfra Fanø-folkene ikke

mindst i 1880’erne hentede betydelig kapital til udbygning

af Fanø-flåden. Strategien virkede, men resultatet var, at den

stiftende generalforsamling i 1892 blev holdt i Hamburg –

og at tysk kapital kom til at udgøre en stadig større andel af

de fortsat stigende investeringer i arealopkøb og byggeri af

infrastruktur og hoteller. Kurhotellet og Strandhotellet blev

indviet samme år, mens hotel Kongen af Danmark startede

året efter. Omkring hotellerne skød statelige strandvillaer

op med enten Fanø Nordsøbad eller private matadorer som

bygherrer. Gæsterne var talrige, og pengene flød i en lind

strøm i kassen på Fanøs nye bademekka

8

.

Der var bare det lille ”aber dabei”, at pengene, gæsterne

og interessenterne hovedsagelig var tyske, hvilket kun tre

årtier efter tabet af Sønderjylland ikke ligefrem var velset

i dansksindede kredse. Det var flagningen på forstrandens

mange sandborge, som i sidste ende fik konflikten til at

bryde ud i lys lue. Trods hotellernes patruljerende vagter

Sandborge på stranden ved Fanø Bad omkring 1900. Flagreglerne synes overholdt. Postkort: Nordby Sognearkiv.

114