110 / 196
trådt et udførselsforbud, som tyskerne havde fået indført
27/6 1944 under departementschefstyret.
Modstandsbevægelsen var fortørnet og forbød ham at
betale bøden, og det gjorde han heller ikke, men bødekravet
skabte problemer. Osvald blev frataget sine borgerlige ret-
tigheder med det resultat, at han ikke kunne få licens til at fi-
ske på England, og det var en ganske alvorlig sag. I de første
år efter krigen var det stort set den eneste form for fiskeri,
som vestkystfiskerne havde mulighed for at drive, og derfor
blev han i realiteten frataget sit levebrød. Først 25/9 frafaldt
ministeriet bødekravet, og da Osvald langt om længe kunne
opnå licens, var snurrevodsfiskeriet og Englands-fiskeriet
slut for dette år.
Hos Osvald Olesen skabte det en bitterhed, som han al-
drig senere kunne lægge fra sig.
Konklusion
Osvald Olesens erfaringer viser, hvordan 2. Verdenskrig
greb stærkt ind i Nordsø-fiskernes liv. Fiskerne var under
pres både fra tysk og britisk side, og under udøvelsen af
deres fredelige erhverv kunne de hurtigt komme i klemme
mellem de krigsførende parter.
Da muligheden bød sig, påtog et antal fiskere sig at
smugle våben og ammunition fra England til den danske
modstandsbevægelse. Kilderne er ikke enige om mængden,
men nogen væsentlig militær betydning fik transporterne al-
drig. De kom for sent i gang og kunne kun gennemføres, når
vejrforholdene tillod fiskeri. I alt kom der kun otte laster til
Danmark, og hvis der i gennemsnit blev overført mellem to
og fire tons pr. last, ligger den samlede mængde mellem 16
og 32 tons. Det er forsvindende lidt i forhold til de forsynin-
ger, som blev kastet ned fra luften.
Våbentransporterne bør derfor ikke vurderes ud fra deres
militære betydning, men skal ses som udtryk for et usæd-
vanligt stort mod hos de fiskere, som påtog sig opgaven. De
risikerede livet, når de skulle bluffe sig gennem den tyske
kontrol, og var det gået galt, havde de ikke engang våben til
at forsvare sig med.
Som bødeforlægget til Osvald viser, fik de aldrig den
anerkendelse fra det officielle Danmark, som de fortjente.
Noter
1.
A. Hjorth Rasmussen:
Det er nødvendigt at sejle
, Fiskeri-
og Søfartsmuseet-Saltvandsakvariet i Esbjerg, 1980, p. 25.
2.
Interview med Osvald Olesen i Thyborøn, april 1985.
3.
A. Hjorth Rasmussen:
Det er nødvendigt at sejle, p. 9.
4.
Württembergische Landesbibliothek:
Gefechtsbericht
über die Versenkung von vier dänischen Fischkuttern
, www.
wlb-stuttgart.de/seekrieg/miszellen/40-02-24.htm
5.
Forfatterens Interview med Osvald Olesen, april 1985.
6.
Ibid.
7.
www.historisches-marinearchiv.de: Suchbegriff
Pelikan
und
Palime
.
Osvald Olesen måtte tilbringe de sidste år af sit liv i land. På
grund af et svigtende syn måtte han i 1960 sælge GADUS og tage
arbejde på Thyborøn Havn. Foto: Chr. Winkel Olesen.
108