Sjæklen

den franske modstandsbevægelse forud for invasionen i

Normandiet.

SOE begyndte derfor at se sig om efter andre mulighe-

der, og så opstod ideen om at benytte danske fiskekuttere.

Selvom det var strengt forbudt, gik kutterne langt udenfor

det tilladte område og fiskede ofte tæt på den engelske kyst.

De danske kuttere kunne i rum sø få våben og ammunition

om bord, som kunne skjules under deres last af fisk.

En særlig afdeling blev dannet under SOE til at tage sig

af operation Hiccup, som den blev kaldt, og ledelsen blev

overdraget til den engelske ingeniør, Allan Blanner. Han

havde siden 1934 boet i København, hvor han havde ledet en

filial for et skotsk firma, og han var godt kendt med danske

forhold. Efter besættelsen af Danmark 9/4 1940 undgik han

internering, og i september 1943 lykkedes det ham at krydse

Øresund i en jolle. Han var ivrig sejlsportsmand, og han fik

ansvaret for transporterne over Nordsøen.

I februar 1944 fik SOE Esbjerg-kutteren E 30 NORD-

KYSTEN stillet til rådighed. Den var kommet til England i

1943, og nu skulle den bruges som forsyningsskib. Kutteren

fik det ikke eksisterende nummer E 417 og navnet KVIK

og havde desuden navnet MARY malet på et stykke lærred,

som kunne sættes fast på skibssiden. Fiskeskipper Thomas

Christensen fra Esbjerg fik kommandoen, mens det øvrige

mandskab bestod af britiske marinesoldater.

Fra britisk side var man nu parat, og den første danske

kutter, som gjorde forsøget, var Skagen-kutteren S 104

ALADDIN. Mødestedet var aftalt til en position ud for Bly-

the, men trods to forsøg lykkedes det ikke for ALADDIN at

finde KVIK.

Det skyldtes planlæggernes manglende kendskab til fi-

skeriets vilkår og problemer med kommunikationen, fordi

radiosenderne var inddraget. Efter det andet mislykkede for-

søg gik ALADDIN til Humberen, og skipperen, S. Stiesen

Thomsen, havde en lang samtale med Allan Blanner. Han

gjorde rede for vanskelighederne, og på den baggrund blev

der aftalt radiohilsner, som kunne sendes ud over BBC, og

som kunne aflyttes om bord på kutterne.

”Hilsen til Chri-

stian”

betød, at forsyningskutteren ville være på mødestedet

næste morgen klokken 4, mens

”hilsen til Claus”

betød, at

operationen var aflyst fra engelsk side.

”Hilsen til Char-

lotte”

betød, at operationen var røbet i Danmark, og at kut-

teren skulle gå til Humberen, hvor blandt andet fiskerbyerne

Grimsby og Hull lå.

Dermed var der skabt bedre betingelser for det næste

forsøg, som blev foretaget fra Thyborøn. Den jyske nedkast-

ningschef Anton Toldstrup og kriminalassistent Poul Larsen

havde i Frederikshavn fået anbefalet fiskeskipper Aksel Ak-

selsen med kutteren FN 389 KARL AKSELSEN. Da Ska-

gerrak var spærret, fiskede han om sommeren fra Thyborøn,

og det var her, de opsøgte ham. Samtalen foregik på havne-

mesterens kontor, og Aksel Akselsen sagde med det samme

ja, og det gjorde hans besætning også. Der skulle skaffes

endnu en kutter, og Aksel Akselsen spurgte ungdomsvennen

Elman Jensen, der ligesom han selv var født og opvokset i

Strandby. Elman Jensen var skipper på rederiskibet FN 245

ROBERT SCHOU, og også han gik ind for opgaven.

Det første møde skulle finde sted på NV-Rough 14/7

1944, men det mislykkedes. De to kuttere fik afrejsen for-

sinket med otte dage, fordi de ikke kunne få is i Thyborøn,

men måtte hente den i Hirtshals,

Andet forsøg med de to våbenkuttere mislykkedes også.

Det blev storm, og KARL AKSELSEN, som havde den

stærkeste motor, sejlede i forvejen for at nå frem i rette tid.

I nærheden af mødestedet kom kutteren ind i et område, der

vrimlede med danske fiskere. Aksel Akselsen forsøgte at li-

ste fra dem, men de troede, at han var på vej til et godt fiskeri

og fulgte med, og derfor måtte han opgive.

Endelig tredje gang lykkedes det. KVIK afgik fra Bly-

the 10/8 og medbragte våben, ammunition, sprængstof og

radiomateriel. Det blev på den aftalte position omladet til

KARL AKSELSEN og ROBERT SCHOU og derefter dæk-

ket med is og fisk. De to kuttere kom uden problemer gen-

nem kontrollen i Thyborøn og fortsatte til Glyngøre med

fisken, hvorefter de afleverede våbenlasten på 6,5 tons på

skibsværftet i Nykøbing Mors.

Kutterne fortsatte til Ålborg, hvor de fik rigelige for-

syninger af is, og derefter rejste besætningerne hjem over

landjorden. Inden næste rejse blev kokken på ROBERT

SCHOU angivet af en kammerat, hvorefter han blev taget