96 / 196
Den tilbageværende torpedobåd, som hed KONDOR,
kastede dybvandsbomber i seks timer, og først klokken
22,50 forlod ubåden bunden og listede af sted på en nord-
vestlig kurs. Klokken 0.50 næste morgen dykkede TAKU
ud, og da var der kun fiskekuttere i sigte.
Osvald og hans folk lå på ankerpladsen hele natten og
turde ikke foretage sig noget. Om morgenen kom der to slæ-
bebåde for at hente det beskadigede skib, og så besluttede de
sig for at sejle hjem. Der ville de ikke fiske mere. De vidste
ikke, hvor mange lig, der lå på bunden.
MÖWE kom i dok, men skaderne var så store, at skibet
først var klar igen i foråret 1943
9
.
Angrebet af fly
Allerede på den næste rejse fik GADUS igen krigen helt ind
på livet, og denne gang var det fiskerne selv, der var bud ef-
ter. Fiskeriet måtte kun foregå tæt på den jyske vestkyst, og
selvom det tilladte område flere gange blev udvidet, syntes
fiskerne ikke, det var nok. De sejlede oftest ud til deres vante
fiskepladser, hvor fisken var, selvom det var med risiko for
beskydning fra både tyske og engelske fly.
10
Denne gang havde Osvald dog besluttet sig for at være
lovlydig. Fiskerne måtte på dette tidspunkt gå ud til 115 sø-
mil vestnordvest af Thyborøn, og sammen med fem andre
kuttere lå GADUS og fiskede på Norskekanten, præcis 112
sømil fra Thyborøn. De var altså i lovligt område, men blev
alligevel angrebet af en tysk flyvemaskine.
Alle fire mand stod agten for styrehuset og var ved at
hive voddet ind over hækken, da projektilerne pludselig be-
gyndte at fløjte om ørerne på dem. De tre øvrige slap uden
skrammer, men et projektil ramte Osvalds ene fod. Heldig-
vis havde han sine gode, engelske støvler på, og da de havde
jernforstærkning i snuden, slap han med en blå tå.
Osvald kunne ikke lide det. Hans besætning bestod af
tre unge knægte, og som skipper følte han et stort ansvar
for dem. Han kunne heller ikke lide at afgøre sagen selv, og
derfor besluttede han at holde skibsråd.
”
Vi holder os indenfor lovens rammer, og alligevel skyder
tyskerne på os. Hvad skal vi
gøre
? Skal vi fortsætte med at fi-
ske, eller skal vi sejle hjem som demonstration
,” spurgte han.
”
Hvad synes du, lød svaret
”, og så endte det med, at de
fortsatte fiskeriet på samme sted.
I løbet af natten blæste det op, og den følgende dag var
der kuling, så de måtte indstille fiskeriet og ligge for anker. I
løbet af dagen så Osvald atter en flyvemaskine og troede, at
de igen skulle beskydes. Denne gang var det dog et engelsk
fly, som blot kom lavt ned over kutteren uden at gøre dem
noget. De andre var nede i lugaret, og for ikke at gøre dem
urolige, fortalte han dem ikke noget om flyveren.
Om bord på en ubåd
Den næste dag, det var 22/5, blev vejret gradvis bedre, og de
begyndte at fiske igen. Klokken 21 var de ved at hive dagens
sidste træk ind, da kokken kom op for at skylle kaffekanden.
Så råbte han til Osvald, at der vist var noget galt med strøm-
forholdene. Han kunne se en pæl, som kom gående lige op
mod vinden.
Det var ikke nogen pæl, som kokken kunne se. Det var
periskopet fra en ubåd, som med sit store glasøje kiggede på
dem. De hev voddet ind, og så kom ubåden op til overfla-
den. Den var 84 meter lang og kæmpestor i forhold til den
lille danske kutter. Der kom folk i tårnet, og et par mand
kravlede ud ad en luge, ladede kanonen og rettede den imod
GADUS.
Osvalds folk tog redningsvest på og spurgte, om han
også vil have en.
”
Nej
,” sagde han, ”
det hjælper ikke noget. Skyder de
båden væk under os, vil de ikke samle os op bagefte
r.” De
troede, det var tyskere.
De fire fiskere kiggede på ubåden, og da der ikke skete
noget, ville Osvald have en afgørelse. Han gav ordre til at
lade ankergrejet gå og sejlede derefter hen på siden af ubå-
den. Den lå lavt i vandet, så søerne hele tiden skyllede hen
over dækket. Osvald forstod, at kaptajnen var bange for fly-
angreb.
Straks da GADUS kom på siden af ubåden, sprang fire
mand om bord. De ville vide, hvem der var skipper, og da
Osvald gav sig til kende, blev han beordret om bord i ubå-
den. Her blev han ført ned i et lille lugar, hvor han fik lov at
sidde alene, og det var nervepirrende. Han troede, at ubåden
94