Previous Page  97 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 97 / 196 Next Page
Page Background

var tysk, og at han nu skulle i forhør og skulle passe på, hvad

han sagde.

Så kom maskinmesteren, og da Osvald have snakkede

lidt med ham, kom chefen selv. Ingen af dem ville rigtigt

tro på, at Osvald var skipperen. Som andre kuttere på den

tid havde GADUS kun en 200 liters tank til ferskvand, og

det blev kun brugt til madlavning. Hygiejnen var det så som

så med, og efter nogle dage på havet, var det ikke ligefrem

søndagsklæder, han havde på.

Kaptajnen tilbød en kop te, og Osvald sagde ja tak. Da

den kom på bordet, fandt kaptajnen en krydderkage frem,

som han fortalte, at hans kone havde bagt. Den havde han

haft med fra London.

”Først da var jeg helt sikker på, at de var englændere,”

forklarede Osvald mange år senere.

Osvald fik at vide, at han kunne betragte sit skib som

kapret. To mand af kutterens egen besætning skulle blive

om bord for at lave mad og passe motoren, men selv skulle

han blive i ubåden.

Osvald fik lov at gå om bord i kutteren for at hente nogle

ting og fordele opgaverne. Osvald forklarede situationen, og

kokken, som bare var en stor dreng, ville gerne med i ubå-

den. Det fik han lov til, og da prisemandskabet havde fået

proviant og et par luftværnsgeværer over, dykkede ubåden

klokken 22 med de to fiskere om bord.

Selvom Osvalds skib var en lille fiskekutter, blev han be-

handlet med den respekt, som tilkommer en skibschef. Ubå-

dens kaptajn ville give ham et lugar, men det ville Osvald

ikke tage imod. Hans tøj var så beskidt, at han hellere ville

være sammen med kokken, som blev anbragt i torpedorum-

met forude.

Da han var installeret, blev Osvald kaldt ind til chefen,

som var meget interesseret i forholdene i Danmark. Han vil-

le vide, hvordan tyskerne opførte sig, og hvordan danskerne

MÖWE var den første torpedobåd af Raubvogel-klassen og et godt søskib. Efter søslaget i Nordsøen blev MÖWE sat i stand, men den 14.

juni 1944 blev skibet sænket ved et luftangreb på Le Havre. MÖWE havde en topfart på 32 knob og 120 mands besætning.

Foto: Reddit open source.

95