Sjæklen

Osvalds krig

Nordsøfiskeriets vilkår under 2. Verdenskrig

Af Knud Jakobsen

127 danske fiskere mistede livet i Nordsøen og Skagerrak

under 2. Verdenskrig

. De fleste omkom ved minesprængnin-

ger, mens andre omkom, når deres skib blev sejlet i sænk

eller beskudt af fly. Fiskeriet foregik i bogstavelig forstand

med livet som indsats, og i 1985 fik forfatteren lejlighed til

at høre nærmere om de barske vilkår. I anledning af 40-

året for befrielsen interviewede han nogle af de fiskere, som

ikke blot havde fisket i Nordsøen under krigen, men også

havde smuglet våben fra England. Denne beretning bygger

på disse interviews.

Indledning

Den tyske besættelse af Danmark begyndte 9/4 1940 klok-

ken 4.15. På dette tidspunkt overskred de første tyske trop-

per den dansk-tyske grænse, og nogenlunde samtidigt drak

Osvald Olesen sin morgenkaffe i Thyborøn. Han havde

planlagt at tage på fiskeri, men foreløbigt var der ikke noget,

der hastede. Han havde stukket hovedet udenfor og havde

set, at alt var indhyllet i tæt tåge.

Da han gik ned til havnen, så han et mærkeligt syn. En

stor tysk bombemaskine kom lavt hen over Thyborøn, og

det havde han aldrig set før. Osvald troede, at den var gået så

langt ned for bedre at kunne orientere sig i tågen.

Så mødte han skipperen på Esbjerg-kutteren E 395

EMMA. Han hed Magnus Pedersen og var ikke lokalkendt,

så han ville gerne følges ud sammen med Osvald, dels på

grund af tågen, dels fordi det gav en vis tryghed.

2. Verdens-

krig var begyndt 1/9 1939, og fra første færd kom danske

fiskere i klemme mellem tyske og engelske søstridskræfter.

Allerede 3/9 blev de første miner udlagt i Tyske Bugt,

og dagen efter blev Skagen-kutteren S 127 NORDSTRAND

krigens første danske offer. Kutteren var på vej til Esbjerg,

da den sejlede på en mine, og fire mand omkom

Tyskerne var de værste. Natten til 24/2 1940 vædrede

den tyske minesøger M1 fire Esbjerg-kuttere, der lå for an-

ker på Dogger Banke med ankerlys og dækslys tændt. I hver

kutter var der fire mand, som efter en lang arbejdsdag fik de-

res velfortjente nattesøvn, men sådan så minesøgerens chef

det ikke. Kapitänleutnant Hans Bartels havde hørt mystiske

morsesignaler, og så skulle de fire neutrale kuttere sænkes.

I sin udførlige rapport fortalte han, hvordan det gik til.

Med 17 knobs fart sejlede han først ind i E 540 POLARIS,

som sank på 1 minut og 10 sekunder, og derefter ind i E 340

MERKATOR, som sank på kun 40 sekunder. Fiskerne om

bord fik ikke en chance.

Lyde breder sig kraftigt under vand, og støjen fra de to

første sænkninger havde vækket besætningerne på de to næ-

ste kuttere. De var tumlet ud af køjerne, og nu var alle mand

på dæk, hvor de magtesløse måtte se deres egen død i møde.

M1 måtte vædre E 456 GERLIS tre gange, før kutteren gik

ned, mens E 92 EJJAM skulle vædres to gange. Af

”militæ-

re grunde”

, som Bartels skrev i sin rapport, gjorde han ikke

forsøg på at samle de danske fiskere op, og alle 16 omkom.

Alt det vidste Osvald Olesen og Magnus Pedersen ikke

noget om denne morgen, men de vidste, at det var blevet far-

ligere at være fisker. Efter deres opfattelse blev miner strøet

ud de mærkeligste steder, og så var det bedst at have nogen at

følges med. Magnus Pedersen bad derfor Osvald om at ven-