Sjæklen

konklusion satte spørgsmålstegn ved nytteværdien af fiske-

flytningerne og viste, at udbyttet af fiskeriet var det samme,

hvad enten man omplantede eller lod være. Fiskeritidende

tog resultaterne til efterretning og morede sig ellers over

et sjovt tal fra afhandlingen, som illustrerede problemerne

med at få udbytte af fiskenes tilvækst efter flytning:

”Den

omplantede yngel fangedes gennemsnitligt 2,8 gange. De

første par gange måtte den smides i vandet, fordi den ikke

holdt mindstemålet.”

Hvad angår Oluf Pedersen kunne man senere samme år

i forbindelse med hans død læse en nekrolog over den tidli-

gere minister, der havde stået model til en storm fra fiskeri-

erhvervet, som gav virkninger gennem resten af hans mini-

stertid.

Dansk Fiskeritidende

, som fortsat i 1970 var organ

for især indre farvandes ervhvervsfiskere, skrev følgende

om den afdøde politiker:

”Populær blev Oluf Pedersen vel

ikke som minister i fiskerikredse. En af årsagerne var bl.a.

at han afskaffede udsættelse af fiskeyngel – en udgift han

mente, der kunne spares. Fiskerne respekterede ham dog

som en mand, der ikke var bange for at tage et standpunkt

og gennemføre det uden vaklen. Nu hvor bølgerne har lagt

sig om dette spørgsmål, er der næppe mange indenfor fiske-

riet, som ville forlange udplantningerne genoptaget, hvilket

tyder på, at udviklingen siden den meget omtalte afgørelse

i ikke ringe grad har givet Oluf Pedersen ret.”

En stilfær-

dig, men alligevel bemærkelsesværdig ændring i synet på

de omplantninger, som helt fra begyndelsen af 1900-tallet i

vide kredse blev anset for at være en af hovedhjørnestenene

i statens varetagelse af fiskerierhvervets tarv i de indre dan-

ske farvande.

På dette tidspunkt ved indgangen til 1970’erne var det et

andet emne, som i højere grad var ved at komme i fokus i

forhold til især fiskeriet i de indre farvande, nemlig forure-

ningsproblematikken. Rødspættefiskeriet i Kattegat havde

op gennem 1960’erne og 70’erne ligget på et højt niveau,

men fra omkring 1980 viste fangsterne en kraftigt nedad-

gående tendens, og den negative udvikling, som også havde

været gældende i Limfjorden siden slutningen af 1960’erne,

blev anset for at have en tæt sammenhæng med forringede

levevilkår som følge af dårligt vandmiljø.

Tilbagevenden-

de år med kraftige iltsvind i Kattegat og et øget mediefokus

på problemerne fik i 1980’erne politikerne til at gennem-

føre de første vandmiljøplaner, og man begyndte i fiskerier-

hvervet og blandt fiskeribiologer igen at interessere sig for,

om der kunne skabes udbytte af at genoptage omplantnin-

gerne.

I perioden 1988-1990 blev der foretaget forsøgs-

omplantninger til Limfjorden, Kattegat og Storebælt, hvor

man ved hjælp af mærkning af de udsatte fisk undersøgte,

om der kunne registreres en tilvækst og genfangst, som gav

håb om øget udbytte. Da resultaterne forelå, var de imid-

lertid ikke til at misforstå. For Kattegat-omplantningernes

vedkommende konkluderede biologerne, at omplantningen

var lykkedes fint uden at skade fiskene, men at der ikke var

nogen fornuft i foretagendet, fordi Nordsø-rødspætterne ret

hurtigt vandrede tilbage fra udsætningsstederne i Kattegat

til Nordsøen. For Limfjorden var konklusionen tilsvarende

klar, idet beregninger over de omplantede rødspætters vækst

og dermed øgede værdi viste, at fiskerne kunne forvente et

øget udbytte på cirka 1 øre pr. omplantet rødspætte. Dette

understregede, hvad man allerede havde kunnet læse mel-

lem linierne i de ophedede debatter om omplantninger i

1950’erne, nemlig at flytningen af rødspætter først og frem-

mest var et udtryk for økonomisk støtte til ”de vanskeligt

stillede indvandsfiskere”. Biologerne konkluderede således

i 1993, at såfremt en genoptagelse af omplantninger til Lim-

fjorden skulle føres ud i livet, så ville de have

”karakter af

direkte støtte til fiskeriet og livet i det hele taget omkring

den indre Limfjord”

og skulle begrundes i et sådant formål

fremfor egentlig økonomisk rentabilitet.

Noter

H. Blegvad:

Dansk Biologisk Station gennem 50 Aar

1889-1939,

København 1943, p. 12ff.

C.G. Joh. Petersen: ”Om vore Flynderfiskes Biologi.”

Beretning IV fra Den Danske Biologiske Station 1893, p.

Rødspætter klar til omplantning opbevaredes i hyttefade i havnen i

Fredericia efter at være opfisket ved Horns Rev og kørt med lastbil

fra Esbjerg tværs over Jylland. Fiskeri- og Søfartsmuseet B-1787.