te. Esbjerg-skipperen havde haft besøg af sin kone, og hun
skulle følges til morgentoget klokken 6, før han kunne sejle.
Han kom hurtigt tilbage.
”Stationsforstanderen siger, at vi er blevet besat. Tysker-
ne er gået over grænsen.”
De fulgtes op på stationen, hvor stationsforstanderen fik
forbindelse med stationen i Fredericia. Det var rigtigt nok.
Danmark var besat, og der blev ikke noget fiskeri den dag.
Et liv som fisker
Osvald Kristian Olesen blev født 28/4 1905 i Langerhuse og
blev døbt i Harboøre Kirke 7/5. Hans far fiskede i en åben
båd fra stranden, og Osvald ville også være fisker. Først
måtte han dog ud at tjene på landet, men det var ikke noget
for ham, og i stedet fik han job som støbedreng ved Vand-
bygningsvæsenet.
I 1922 lykkedes det ham at få sin første rigtige hyre på en
nordsøkutter, hvor han blev kokkedreng om bord. Fra april
til august fiskede kutteren på England og landede i Grimsby,
og selv om der var storm det meste af tiden, var det en god
hyre. Bedstemanden tog sig af Osvald og lærte ham op.
Den følgende vinter gik Osvald hjemme, og i foråret tog
han til Esbjerg, hvor han slog sig sammen med seks andre fi-
skerdrenge fra Vestkysten. De var ludfattige, delte et værelse
på Sømandshjemmet og gik hele tiden og halvsultede. Han
fik en enkelt afløserhyre og kom hjem med 60 kroner, som
han delte med kammeraterne.
Kort tid efter blev han tilbudt hyre på en dansk kutter,
som fiskede fra Hull, men som nu lå i Kiel for at få ny mo-
tor. Osvald rejste derned, og de næste fire år fiskede han fra
England. I denne periode lærte han at tale engelsk, hvilket
kom ham til gode under krigen.
De drev en hel del spændende forsøgsfiskeri med kutte-
ren og lå blandt andet meget ved Irland og fiskede kulmule.
Her var det nær gået galt. I tæt tåge blev den 30 tons store
kutter påsejlet af en stor passagerdamper og skåret midt
over. Alle om bord blev dog reddet.
Skipperen fik nu bygget en ny og større kutter på omkring
60 tons, og mens byggeriet stod på, rejste Osvald hjem til
Danmark og aftjente sin værnepligt. Derefter tog han tilbage
til Hull og genoptog fiskeriet med sin gamle skipper. Nu gik
de til Island for at drive snurrevodsfiskeri i fjordene. Det var
et fantastisk godt fiskeri. Der var store bestande af rødspæt-
ter, som der reelt aldrig var blevet fisket på før, og på den
allerbedste rejse fyldte de den store kutter op på tre dage.
Islændingene fandt dog snart ud af, at det var lidt for godt,
hvorefter de indførte en territorialgrænse på fire sømil. Så var
snurrevodsfiskeriet ved Island slut. Udenfor de fire mil var
der så godt som ikke et eneste sted med under 60 favne vand.
Det blev årsag til, at Osvald igen tog hjem til Danmark,
hvor fiskeriet for alvor var kommet i gang fra Thyborøn.
Som ung fiskede Osvald Olesen fra England og lærte sproget, og
det gav ham store fordele, da han senere blev tvunget om bord på
en britisk ubåd. Foto: Chr. Winkel Olesen.
92