Sjæklen

kun fik et forsvindende lille udbytte af omplantningerne i

forhold til de naturlige udsving i fiskeriet, som under alle

omstændigheder forekom fra år til år.

Fiskeriets repræsentanter var imidlertid ikke til sinds at

godtage fiskeriundersøgelsernes resultater. Dansk Fiskeri-

forenings formand Niels Bjerregaard replicerede, at proble-

met med de dårlige resultateter skyldtes, at Thyborøn ikke

længere blev brugt som basishavn fiskeriet af yngel, og at

man dermed ikke fik fisk ind fra uden for Thyborøn kanal.

Desuden tvivlede han på biologernes økonomiske bereg-

ninger, da de stred imod tal, som samme biologer tidligere

havde meldt ud over for fiskerne omkring rentabiliteten i

omplantningerne. Og endelig påpegede han, at de lokale fi-

skeriforeninger selv støttede omplantningerne økonomisk,

hvilket de naturligvis ikke ville gøre, hvis ikke de var over-

bevist om, at det var en god forretning.

Tåning svarede her-

til, at det uden succes havde været forsøgt at fiske fra Thy-

borøn, og at selv om der var rødspætter i rigelige mængder

til omplantning fra Horns Rev, så fandtes der ikke damkut-

tere i Esbjerg til arbejdet, og Staten ville næppe lade bygge

så omfattende kvasekapacitet blot til rødspætteomplantning.

En voldsom meningsudveksling fandt herefter sted hen

over de næste måneder i fiskernes blad og andre aviser.

Særligt provokerende for fiskerne var det, at der af formelle

grunde allerede var søgt og givet bevilling på Finansloven

til at fortsætte omplantningerne i 1958, men at den nye fi-

skeriminister havde meldt ud, at han ikke ville benytte sig af

denne hjemmel til udplantning, såfremt de videnskabelige

S/S BIOLOGEN, bygget 1932 på Aalborg Værft. Dansk Biologisk Stations damper blev anvendt til stationens marinbiologiske aktiviteter,

herunder også undersøgelserne af virkningen af rødspætteomplantningerne. Fiskeri- og Søfartsmuseet, j.nr. 1/2639.