Sjæklen

fortsatte frem til 1938, men det lykkedes aldrig at etablere

en fælles international finansiering af aktiviteterne blandt

de lande omkring Nordsøen, som havde fiskeriinteresser på

Doggerbanke, og der blev aldrig iværksat omplantninger i

større skala, inden 2. verdenskrig brød ud og ændrede for-

holdene for hele fiskerierhvervet.

Ikke desto mindre var de danske omplantninger af fisk i

1930’erne omgærdet af succes, og Biologisk Station kunne

berette om, hvordan der kom fagfolk fra både Sverige, Nor-

ge og Tyskland for at studere danskernes metoder. Omplant-

ningerne var genstand for beundring og opmærksomhed fra

internationale fiskeriforskere, og i midten af 1930’erne blev

der takket være et samarbejde mellem de nordiske fiskeri-

biologer iværksat rødspætteomplantninger fra farvandene

ved Thyborøn til både Oslofjorden og til den svenske vest-

kyst.

I opslagsværker om dansk fiskeri, som udkom i årene

fra 1935 til 1948

omtales rødspætteomplantningerne som

en indlysende god metode til optimering af den ’høst fra

havet’, som fiskerierhvervet var sat til at udføre, og set fra

omverdenens synspunkt var der kun grund til at hylde bio-

Fiskerikontrollen stod for måling og prøvetagning fra omplant-

ningsrødspætterne før udsætningen. Den statslige bevilling til

omplantningsarbejdet var betinget af, at Fiskerikontrollen styrede

arbejdet. Fiskeri- og Søfartsmuseet B-1791.

logernes og fiskernes fælles indsats. Som det blev udtrykt

i den populærvidenskabelige bogudgivelse

Dansk Fiskeri-

haandbog

fra 1944:

”Fiske-Omplantningen er en genial idé. Dette at kunne

konstatere kendsgerningen af, at der på sine steder af hav-

bunden er en i forhold til den tilstedeværende fødemængde

sådan overbefolkning, at fisken vantrives, for derefter ved

opfiskning at kunne udtynde masserne og sprede dem på

mindre beboede og derfor almindeligvis føderigere egne,

det er mange penge værd.”

Et nyt blik på omplantningerne

I 1949 og 1950 foretog Biologisk Station igen forsøg med

omplantninger fra Horns Rev og Thyborøn til Doggerbanke,

men selv om resultaterne så lovende ud,

var tiden så småt

begyndt at løbe fra for den form for fiskerifremme, som rød-

spætteomplantningerne var udtryk for. I Nordsøen lettede

trykket på rødspættefiskeriet, da industrifiskeriet efter sild

og tobis vandt frem i begyndelsen af 1950’erne, og der blev

ikke fulgt op på Doggerbanke-forsøgene efter 1950. For

Rødspætterne ”plantes ud”, dvs. hældes over bord fra damkut-

teren ud i deres nye omgivelser i indre farvande.

Fiskeri- og Søfartsmuseet B-1793.