Sjæklen

fiskerne set som en konsekvens af omplantningsfiskeriet ef-

ter yngel, men heri var C.G. Joh. Petersen ikke enig.

Ba-

seret på Biologisk Stations målinger mente han, at der var

grundlag for endnu større omplantning i de følgende år, og

diskussionen stod kun om, hvorvidt man i højere grad skulle

fiske ynglen uden for Thyborøn Kanal for at skåne den be-

stand, som allerede var inde i Nissum Bredning. Biologisk

Stations data om overbefolkning i Nissum Bredning og det

tilgængelige fødegrundlag længere inde i Limfjorden var

styrende for Statens syn på sagen.

Udvidelse til de indre danske farvande

De mest omfattende omplantninger til Limfjorden fandt

sted i de første år af 1. verdenskrig, hvor mere end 2,2

mill. individer omplantedes årligt. Krigen betød et mid-

lertidigt stop for aktiviteterne i 1917 og 1918, og op gen-

nem 1920’erne lå omfanget af omplantninger til fjorden en

smule lavere,

hvilket dog ikke skyldtes manglende tro på

omplantningernes værdi, men snarere en nedgang i tilgæn-

geligheden af yngel. I 1928 gjorde Biologisk Station sta-

tus over de seneste 20 års omplantninger og konkluderede,

at navnlig

”værdiudbyttet af omplantningerne til Thisted

og Visby bredninger i det store og hele må betragtes som

særdeles tilfredsstillende.”

Dog gav det på dette tidspunkt

anledning til en smule bekymring, at der var sket en synlig

forringelse af det gennemsnitlige nettoudbytte fra 75.000 kr.

årligt i 1908-1916 til kun 28.000 kr. årligt i 1926-27. Ifølge

A.C. Johansen fangede fiskerne generelt omplantningsrød-

spætterne for tidligt, og derfor opfordrede han til indførel-

sen af forholdsregler mod dette, herunder forbud mod ikke

alene vodfiskeri, men også nedgarn i vækstsæsonen i ud-

plantningsområderne.

Sporedes der en vis bekymring for, hvorvidt fjordfi-

skerne kunne bringes til at lade rødspætterne være i fred,

indtil disse havde vokset sig store, var der imidlertid ingen

tvivl i samtiden om den overordnede nytte af rødspætteom-

plantningerne. I løbet af 1920’erne skete der som følge af et

mere effektivt fiskeri et mærkbart fald i rødspættebestanden

i Bælthavet og det sydlige Kattegat,

og på foranledning

af Biologisk Station påbegyndtes derfor i 1926 forsøg med

omplantning af rødspætter til disse farvande. Fisk fra Nis-

sum Bredning fragtedes til fem forskellige havne for at teste

deres levedygtighed i det mere ferske vand, og resultaterne

var så lovende, at man i 1928 påbegyndte omplantninger

i samme omfang, som havde fundet sted i Limfjorden si-

den 1908. Udsætningsstederne omfattede 23 lokaliteter i et

område fra Lillebælt over det sydfynske øhav, Storebælt og

sydlige Kattegat til Øresund.

Som noget nyt blev der nu

også anvendt rødspætter fanget ved Horns Rev ud for Es-

bjerg, og modsat hvad biologerne havde forventet, klarede

disse nordsørødspætter sig fint i det mindre saltholdige vand

Kort over de danske rødspætteomplantninger i 1930’erne. Dan-

markskortet viser, hvor rødspætterne blev fanget ved Horns Rev

og i den vestlige del af Limfjorden, og hvortil de fragtedes i Lim-

fjorden og Bælthavet. Fra: L. Ingemann, Dansk Fiskerihaandbog,

København 1944.