Sjæklen

Rødspætteomplantninger i danske farvande 1892-1957

Af Søren Byskov

Med oprettelsen af Dansk Biologisk Station i 1889 fik det

danske fiskerierhverv en marinbiologisk institution, som

havde til formål at yde støtte og ny viden til fremme af fi-

skeriets udbytte og lønsomhed. Fra 1890’erne og helt frem

til 1950’erne blev der som en del af dette under ledelse af

Biologisk Station foretaget såkaldte ’rødspætteomplantnin-

ger’, dvs. storstilede årlige flytninger af små rødspætter fra

Nordsøen og den vestligste del af Limfjorden til de indre

danske farvande. Biologerne mente at kunne dokumente-

re, at rødspætterne ved at blive flyttet fra ’overbefolkede’

opvækstområder til ’underbefolkede’ områder med gode

vækstbetingelser bidrog til et væsentligt øget udbytte af det

samlede danske fiskeri. Danske fiskere var generelt begej-

strede for statens engagement i omplantningerne, og det gav

anledning til meget kraftig kritik, da man politisk i 1957-58

besluttede at stoppe for omplantningerne. Artiklen redegør

for rødspætteomplantningernes omfang og rolle for fiske-

riets udvikling, herunder også de markante holdningsmæs-

sige modsætninger i forbindelse med ophøret i 1957-58.

Rødspætten var fra slutningen af 1800-tallet og gennem det

meste af 1900-tallet den vigtigste fiskeart for dansk fiskeri.

Efterhånden som udbredelsen af snurrevoddet tog fart fra

1880’erne og frem, var det i stadig større omfang rødspæt-

ter, som var i fokus for det fremvoksende erhvervsfiskeri.

Limfjorden og Kattegat viste allerede i løbet af 1890’erne

tegn på, at fiskeriet efter rødspætter blev drevet for hårdt i

forhold til, hvad bestandene kunne bære, og en af de første

opgaver, som Dansk Biologisk Station tog fat på efter opret-

telsen i 1889, var at se nærmere på, hvordan rødspættefiske-

riet kunne ophjælpes.

Marinbiologen C.G. Joh. Petersen,

som ledede stationen, viste i den første rapport om emnet,

udarbejdet i 1893, at det ikke var naturlige udsving, men det

uregulerede og effektive snurrevodsfiskeri, som i løbet af et

årti havde betydet en kraftig udtynding af rødspættebestan-

den i Kattegat.

”

I de sidste 15 år er så vel fiskefartøjernes antal som

deres størrelse blevet betydeligt forøget; deres redskabers

fiskende evne er blevet fordoblet mange gange ved hjælp af

lange liner på snurrevoddene og dampspil til disses indha-

ling, og fiskepladsernes antal er udstrakt fra at omfatte en

temmelig ringe del af Kattegat til hele dette farvand, hvor

rødspætten lever. […] Fiskepladserne er blevet flere gange

større end de var for 15 år siden, og den fiskende evne er

sikkert 20-30-40 gange så stor nu som da.”

Petersen noterede sig, at nedgangen i forekomsten af

større rødspætter havde betydet et fald fra 1890 til 1893 på

hele 85 % i leverancen af danskfangede rødspætter til Al-

tonas fiskeauktion. I samtiden så man ikke en indlysende

årsagssammenhæng mellem stærkt øget fiskeriaktivitet og

faldende fangstmuligheder, men Petersens undersøgelser

var med til at dokumentere, at det formentlig hang sådan

sammen, og han argumenterede for, at man for at beskytte

rødspættebestanden med fordel kunne øge mindstemålet.

Da han to år senere med sit arbejde for Dansk Biologisk Sta-

tion ankom til Limfjorden, blev han overbevist om, at også

andre metoder kunne tages i anvendelse for at ophjælpe fi-

skeriet efter rødspætter.