

Rødspætteomplantninger i danske farvande 1892-1957
Af Søren Byskov
Med oprettelsen af Dansk Biologisk Station i 1889 fik det
danske fiskerierhverv en marinbiologisk institution, som
havde til formål at yde støtte og ny viden til fremme af fi-
skeriets udbytte og lønsomhed. Fra 1890’erne og helt frem
til 1950’erne blev der som en del af dette under ledelse af
Biologisk Station foretaget såkaldte ’rødspætteomplantnin-
ger’, dvs. storstilede årlige flytninger af små rødspætter fra
Nordsøen og den vestligste del af Limfjorden til de indre
danske farvande. Biologerne mente at kunne dokumente-
re, at rødspætterne ved at blive flyttet fra ’overbefolkede’
opvækstområder til ’underbefolkede’ områder med gode
vækstbetingelser bidrog til et væsentligt øget udbytte af det
samlede danske fiskeri. Danske fiskere var generelt begej-
strede for statens engagement i omplantningerne, og det gav
anledning til meget kraftig kritik, da man politisk i 1957-58
besluttede at stoppe for omplantningerne. Artiklen redegør
for rødspætteomplantningernes omfang og rolle for fiske-
riets udvikling, herunder også de markante holdningsmæs-
sige modsætninger i forbindelse med ophøret i 1957-58.
Rødspætten var fra slutningen af 1800-tallet og gennem det
meste af 1900-tallet den vigtigste fiskeart for dansk fiskeri.
Efterhånden som udbredelsen af snurrevoddet tog fart fra
1880’erne og frem, var det i stadig større omfang rødspæt-
ter, som var i fokus for det fremvoksende erhvervsfiskeri.
Limfjorden og Kattegat viste allerede i løbet af 1890’erne
tegn på, at fiskeriet efter rødspætter blev drevet for hårdt i
forhold til, hvad bestandene kunne bære, og en af de første
opgaver, som Dansk Biologisk Station tog fat på efter opret-
telsen i 1889, var at se nærmere på, hvordan rødspættefiske-
riet kunne ophjælpes.
1
Marinbiologen C.G. Joh. Petersen,
som ledede stationen, viste i den første rapport om emnet,
udarbejdet i 1893, at det ikke var naturlige udsving, men det
uregulerede og effektive snurrevodsfiskeri, som i løbet af et
årti havde betydet en kraftig udtynding af rødspættebestan-
den i Kattegat.
”
I de sidste 15 år er så vel fiskefartøjernes antal som
deres størrelse blevet betydeligt forøget; deres redskabers
fiskende evne er blevet fordoblet mange gange ved hjælp af
lange liner på snurrevoddene og dampspil til disses indha-
ling, og fiskepladsernes antal er udstrakt fra at omfatte en
temmelig ringe del af Kattegat til hele dette farvand, hvor
rødspætten lever. […] Fiskepladserne er blevet flere gange
større end de var for 15 år siden, og den fiskende evne er
sikkert 20-30-40 gange så stor nu som da.”
2
Petersen noterede sig, at nedgangen i forekomsten af
større rødspætter havde betydet et fald fra 1890 til 1893 på
hele 85 % i leverancen af danskfangede rødspætter til Al-
tonas fiskeauktion. I samtiden så man ikke en indlysende
årsagssammenhæng mellem stærkt øget fiskeriaktivitet og
faldende fangstmuligheder, men Petersens undersøgelser
var med til at dokumentere, at det formentlig hang sådan
sammen, og han argumenterede for, at man for at beskytte
rødspættebestanden med fordel kunne øge mindstemålet.
3
Da han to år senere med sit arbejde for Dansk Biologisk Sta-
tion ankom til Limfjorden, blev han overbevist om, at også
andre metoder kunne tages i anvendelse for at ophjælpe fi-
skeriet efter rødspætter.
73