

Omplantninger til Limfjorden
I Thisted havde man fattet interesse for at forsøge at
fremme det lokale fiskeri ved at flytte – eller ’omplante’
– rødspætteyngel fra Nissum Bredning i den vestlige Lim-
fjord til Thisted Bredning, og en kreds af byens borgere tog i
1892 initiativ til oprettelsen af Thisted Fiskeriforening med
det hovedformål at få sat gang i en sådan omplantning.
4
Det
lykkedes at få Statens fiskeridirektør, C.F. Drechsel, til at
støtte initiativet, og i Fiskeriberetningen for 1892 omtaler
Drechsel det, som skulle blive starten på de næste 65 års
statsstøttede danske aktiviteter med rødspætteomplantning:
”I anledning af de hyppige klager over rødspættebestan-
dens aftagen i Limfjorden har det ofte været foreslået at
udsætte rødspætteyngel fanget ved Thyborøn, hvor ynglen
trækker ind fra havet, i de indre bredninger i Limfjorden.
[…] Et statstilskud til udførelsen af disse forsøg er derfor
blevet bevilget på betingelse af, at de udføres under tilsyn af
Fiskerikontrollen for Jylland.”
5
I foråret og sommeren 1892
blev der nu udsat fiskeyngel i Thisted Bredning og øvrige
lokaliteter i Limfjorden fra Venøbugten til farvandet mellem
Fuur og Livø. I alt udsattes ca. 80.000 rødspætter.
Det private intitiativ til omplantning vakte i høj grad
C.G. Joh. Petersens interesse, og under et længere ophold
ved Limfjorden i 1895 foretog han med Biologisk Station et
omfattende prøvefiskeri i forskellige dele af fjorden. Dette
overbeviste ham om, at rødspætten ikke ynglede i de indre
dele af fjorden, hvor de omplantede fisk befandt sig, men
at der til gengæld var en overordentlig stor bestand af små
rødspætter i Nissum Bredning i den vestlige del af fjorden:
”Vi har set, at medens der i Nissum Bredning lever mindst
ca. 1000 rødspætter pr. td. land, er andre af fjordens bred-
ninger, hvor rødspætten kan trives udmærket, næsten tomme
for fisk”
.
6
Petersen anbefalede på baggrund af dette, at man fra
statslig side tog opgaven på sig med at foretage en årlig om-
plantning af små rødspætter fra de vestlige dele nær Thybo-
røn til de indre dele af Limfjorden, bl.a. Thisted og Visby
bredninger. Opfattelsen var den, at man på den måde kunne
lette trykket på fødegrundlaget i de overbefolkede vestlige
dele af fjorden og i stedet lade unge rødspætter nyde godt af
de gode vækstbetingelser inde i fjorden. En statsligt støttet
og kontrolleret omplantning ville være til gavn, mente Peter-
sen, for såvel fiskeriet som for rødspættebestandens fortsatte
trivsel i fjorden. I et indlæg henvendt til fiskerierhvervet i
dets eget medlemsblad gav han udtryk for dette, samtidig
med at han overfor fiskerne betonede vigtigheden af, at et
sådant statsligt initiativ blev kombineret med indførelsen af
et større mindstemål for fangst af rødspætter i fjorden. Fi-
C. G. Joh. Petersen, leder af Dansk Biologisk Station fra 1889 til
1926. Efter maleri af Lilly Lundsteen, 1908. Fra: H. Blegvad, Dansk
Biologisk Station gennem 50 Aar 1889-1939, København 1943.
74