Sjæklen

skeriet var i princippet frit for alle, og uden et øget mindste-

mål ville de omplantede fisk blive opfisket, inden de nåede

at vokse sig store og dermed give fiskerne fuldt udbytte af

omplantningen.

Relevansen af det sidste understregedes af

et svar i samme blad fra en rødspættefisker på Jegindø, der

gjorde opmærksom på, at de gældende regler for fangst af

undermålsfisk ikke levede op til formålet, idet der på grund

af den udbredte brug af effektive vod hvert år

”ilandbringes

tusindvis af ol [1 ol=80 stk.] små rødspætter, som for en stor

del bruges til svineføde, ja endog til møddinger”

Der skulle gå et årti, hvor årlige rødspætteomplantninger

i Limfjorden fortsatte på privat initiativ og med et mindre

statsligt tilskud, og hvor Biologisk Station foretog flere un-

dersøgelser af fiskebestandene i Limfjorden, inden det i maj

1907 lykkedes, blandt andet takket være Petersens støtte for

sagen, at få vedtaget en ny Fiskerilov, som indeholdt de nød-

vendige bestemmelser. Loven tilsagde, at der årligt kunne

gives statsstøtte på op til 20.000 kr. til omplantning, samt

at der endvidere indførtes forbud mod vodfiskeri om som-

meren og en del af efteråret og forhøjede mindstemål for de

tilladte rødspættefangster.

Lovens vedtagelse betød, at om-

plantningerne til Limfjorden fra og med 1908 blev næsten

fem-doblet i forhold til årene forud (fra 300.000 til 1,4 mill.

individer). Biologisk Station kunne herefter i 1909 gøre

detaljeret status over det første års udvidede omplantnin-

ger ved at dokumentere, at udbyttet fra rødspættefiskeriet i

fjorden samlet var øget med ca. 135.000 kr.

Sammenholdt

med, at det statslige tilskud udgjorde 15.800 kr., var det for-

ståeligt, at der såvel blandt fiskerne som hos biologerne var

begejstring for den nye lov. Fiskeriforeningen for Thisted

og Omegn glædede sig over regeringens øgede interesse i

omplantningssagen, og i april 1910 mente foreningen, at der

var indfanget knap 300.000 pund af de udsatte rødspætter,

hvilket måtte siges at være overordentlig succesrigt, idet ud-

sætningen i det pågældende farvand havde bestået af cirka

90.000 pund.

Det var en kendt sag, at omplantningsrød-

spætterne havde gode vækstforhold inde i fjorden, og så-

danne tal bekræftede dette.

At det var oppe i tiden at omplante fisk til gavn for det

ekspanderende fiskerierhverv, kunne der ses mange eksem-

pler på i samtiden. Ikke kun i Limfjorden, men også i Nis-

sum fjord, Korsør Nor, Skælskør Nor, Guldborgsund, Ma-

riager fjord, Roskilde fjord og flere andre steder gav Staten

støtte til omplantning af både rødspætter og skrubber,

rødspætteeksperten A.C. Johansen fra Biologisk Station

omtalte i

Dansk Fiskeritidende

i 1910 et kuriøst engelsk

forsøg med omplantning af rødspætter fra Barentshavet til

Nordsøen. Her var det – lidt uventet – lykkedes at få 23

individer til at overleve den lange rejse, og en engelsk bio-

log havde ved mærkning dokumenteret, at de omplantede

fisk i Nordsøens varmere vand var vokset langt hurtigere

end deres artsfæller i Barentshavet og dobbelt så hurtigt

som de normale nordsørødspætter. Som Johansen bemær-

kede, så gav dette forsøg helt nye perspektiver i forhold til

omplantning af arktiske højværdifisk som f.eks. helleflynder

til Nordsøen.

Havet som hjemsted for en art eksperimentel

akvakultur var i høj grad i tidens fokus, og Biologisk Stati-

ons eksistensberettigelse som en af Statens centrale aktører

i forhold til ophjælpning og fremme af fiskeriet fremtræder

tydeligt, hvilket også kom til udtryk i den sprogbrug, som

kreative skribenter benyttede sig af i deres begejstrede re-

portager fra aktiviteterne:

”I går tog kvaserne og bådene fat i Nissum Bredning

for at forsyne Limfjordens fiskestalde med rødspætteyngel.

[…] Fiskeriet foregår under videnskabelig kontrol, og en

mængde kvaser og både er kommet til stede og flere af dem

langvejs fra. Da der er rigelig med yngel til stede, går ar-

bejdet rask fra hånden.[…] Efter at Thisted Bredning var

forsynet, kom turen til Nykøbing, og hen på eftermiddagen

i g

r indfandt de første kvaser sig med rødspætteyngel. Ind-

plantningstiden falder overordentlig heldigt for vore fiskere,

thi det øvrige fiskeri står i disse dage i det væsentlige stille.

Der er så her en god skilling at tjene.”

Men med den statslige involvering i omplantningen var

der som forventeligt også stridspunkter blandt fiskerne. Så-

ledes var fiskerne i Struer utilfredse med, at der fiskedes

yngel i Nissum Bredning, da struerfiskernes fiskefarvand

øst for Oddesund gerne skulle have sin forsyning af yngel

netop ved naturlig indvandring fra den nærliggende Nissum

Bredning. En nedgang i fiskeriet øst for Oddesund blev af