Sjæklen

der blev taget i land. Under den besværlige rejse havde man

måttet kaste ca. 700 tønder petroleum over bord af de 3.182

tønder, der var taget ombord i Philadelphia

Dunke – Case Oil

Tønder var ikke altid den mest hensigtsmæssige emballage

for petroleum. De blev utætte og lækkede af indholdet, lige-

som den enkelte tønde var tung, uhåndterlig, svær at laste og

losse og dertil kostbar i anskaffelse og vedligehold. En tysk

idemand skabte i 1865 for en olieraffinaderiejer en ny trans-

portbeholder. En rektangulær dunk (kasse) med et standar-

diseret indhold på 5 gallon (23,51 danske potter). Dunkene

blev produceret i meget store tal. Ved stuvning pakkedes

normalt to dunke i én trækasse, men nogle kasser rummede

fire dunke.

Kasserne var nemmere at stuve i et skib, emballagevæg-

ten mindre, og dunkene så tætte, at der næsten aldrig læk-

kede den mindste smule af det raffinerede produkt. Dunkene

blev anset for at være mere brugervenlige. I året 1878 blev

der fra USA til pladser i Indien, Indonesien, Burma, Singa-

pore m.v. udskibet 3.745.120 cases (dunke). Året efter var

antallet 5.378.794. Dunke ses flere steder fremstillet som

”link” mellem oliens tønde- og den egentlige tankskibs-

transport. Det er ikke hele sandheden. Tønder var fortsat

den emballage, der anvendtes ved transport til især det nord-

lige Europa (fra den franske Atlanterhavskyst og nordover),

mens dunkene blev den foretrukne emballage til markederne

i Sydamerika, Østasien, Stillehavet og Det Indiske Ocean.

Den danske Generalkonsul i New York skrev i 1895, at

export af olie i kasser – (

var

) en væsentlig artikel for skibe

i langfart.

(Den)

kontrolleres fuldstændigt af Standard Oil

Co, og Markedet er således i det hele taget til en vis Grad

afhængig af dette Kompagni.

Året efter meldte Generalkonsulen, at det lokale marked

havde været roligt med tilstrækkelige tilbud af tonnage i før-

ste halvår. Derefter var indtrådt knaphed og fragterne steg

med god efterspørgsel for skibe til Ostindien med

Petroleum

i Kasser.

Flere Fanø-skibe havde rejser i denne fart, blandt andre

PRINSESSE MARIE (1.408 tons), der i 1899 medbragte

55.800 kasser (kaldet kister) fra Philadelphia til Nagasaki i

Japan. I 1900 var det SERAPIS (1.037 tons), som fragtede

38.876 kister fra NewYork til Saigon. LENITA på 451 tons

havde i 1900 14.550 kister med fra New York til Moluk-

kerne. Søren Abrahamsens SØRINE på 398 tons sejlede i

1905 en ladning Case-oil fra New York til Townswille på

Tasmanien. Også andre Nordby-skibe som f.eks. THORA,

HANS og EMILIE sejlede Case-Oil ud af New York til de-

stinationer i Stillehavet.

Den store forskel mellem petroleumsfarten til Europa og

de oversøiske destinationer var, at sejlskibene næsten altid

kunne få returladning af tomme tønder fra Europa, men kun

sjældent nogen anden form for ladning beregnet til USA.

Derimod ses ikke ét eneste skib at have transporteret tomme

dunke retur til USA fra destinationer i Østen eller andet-

steds. Når metaldunkene var tømt for indhold, fandt embal-

lagen lokal anvendelse som tagbeklædning af mere ydmyge

boliger eller på anden vis nyttiggjorte. Dertil kom, at de fle-

ste anløbspladser i Stillehavet havde udgående ladninger af

betydeligt større værdi end tomme blikdunke.

Det sidste store danske sejlskib, der havde case-oil som

ladning, var barkskibet BONOVENTO af Aalborg på 1.341

tons. Skibet ankom til NewYork i juli 1918 og fik her en last

petroleum i dunke til Cape Town.

Dunke – cases – blev formentlig anvendt som emballage

ved de tidligste benzinlaster. Under 2. Verdenskrig havde

dunkene – hvoraf nogle kom i mere praktiske udgaver som

”jerry-cans” – stor praktisk anvendelse ved levering og op-

bevaring af brændstof på de forskellige krigsskuepladser.

Eksempelvis indrettedes den danske damper LARS KRUSE

på 1.807 bruttotons som transportskib for olie af sin britiske

krigstids-reder, og med sådan en ladning ombord tog det del

i den allierede landgang på Sicilien, hvor det blev bombet og

brændt, hvorved 19 mand omkom.

Russisk olie

Københavner-skonnerten NANCY på 141 tons afgik fra

NewYork i august 1870 med en last petroleum til Riga, der

på dette tidspunkt var en del af Czarens Rusland. Kun fire

danske sejlskibe er set forlade Amerika med petroleum til en