Sjæklen

lasteevnen, og til losning var skibet forsynet med en mo-

torpumpe, der havde kapacitet på 50 tons i timen.

Sejlski-

bets længste rejser gik til Göteborg og Stockholm. Allerede

i 1904 afløstes RUDOLPH af et dampdrevet tankskib. Til

Færøerne og Islands forbrug af petroleum anskaffede sel-

skabet en mindre skonnert til tøndesejlads. Kongelige Grøn-

landske Handels skibe sørgede for transporten til de nordlig-

ste områder under den danske krone.

Barktankskibet ASTRID af København

Det Danske Petroleums Aktieselskab anskaffede i 1912

tanklægteren DIESELEA fra Norge. Oprindelig var fartøjet

bygget som barkrigget sejltankskib, men skibet var blevet

overflødigt, da damptankskibe overtog Atlanterhavstrans-

porterne af olieprodukter. Lægteren blev benyttet til selska-

bets indenlandske distribution af petroleum og blev bugse-

ret af selskabets lille tankdamper PETROLEA. Importen fra

USA blev fragtet af tyske og britiske damptankskibe.

Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914 var manglen på danske

tankskibe en af årsagerne til, at Danmark hurtigt var tørlagt

for olieprodukter. Det gjorde ikke sagen nemmere, at der i

løbet af krigen kom adskillige handelsrestriktioner over for

det neutrale Danmark, der jo var nabo til det krigsførende

Tyskland. Selskabet havde ingen mulighed for at anskaffe

egen tonnage under krigen, og dette angav selskabet som

argument i den henvendelse, man i februar 1918 rettede til

Handelsministeriet for at have disponibel tankskibstonnage,

når sådanne Verdenstilstande måtte indtræffe, at import af

Petroleumsprodukter hertil atter måtte blive tilladt af Ame-

rika.

Selskabet havde da allerede i december 1917 fået bug-

seret lægteren, der nu omtaltes som det afriggede tankbark-

skib DIESELEA til Helsingør for reparation og tilrigning.

Et arbejde som forventedes færdigt 1. marts 1918. Selska-

bets hensigt var at lade skibet sejle til Amerika for at indgå

i en midlertidig, kortvarig charter til Standard Oil Company

(selskabets største aktionær) for sejlads i amerikanske far-

vande. Sådan en aftale krævede imidlertid tilladelse af dan-

ske myndigheder. Handelsministeren lod forespørgslen be-

handle af de sagkyndige medlemmer af Fragtnævnet, hvor

man konstaterede, at skibet vistnok var det eneste tankskib

der fandtes til rådighed i Danmark,

og kan derfor blive af

ikke ringe betydning, selv om det er et sejlskib

. Derfor burde

der efter Fragtnævnets opfattelse ikke gives det ønskede

tilsagn. Men, fortsatte Fragtnævnet, ønskede Ministeren at

Det Danske Petroleums-Aktieselskab lejede i 1889 et stort område på den opfyldte Refshaleø i Københavns Havn. Her var plads til alle

nødvendige faciliteter og tillige gode besejlingsforhold for de store dampskibe, der begyndte at overtage forsyningen af det danske marked.

Illustration fra ”Det Danske Petroleums-Aktieselskab 1914”.