74 / 196
gennemføre sagen,
ville det jo øjensynlig ikke være nogen
skade til om forholdet til U.S.A. kunne blive noget mere af-
klaret.
Tilladelsen blev herefter givet, på betingelse af, at
Skibet øjeblikkelig frigives til fart på Danmark, når dette fra
Handelsministeriets side måtte blive forlangt.
31
Da våbenstilstanden endelig kom i stand i november
1918, gik der da også kun tre måneder førend ASTRID,
som selskabet havde fundet var et mere passende navn
end det tysk klingende DIESELLA, afgik fra New York
med en flydende ladning bestemt til København. I løbet af
1919 udførte skibet tre rejser fra New York til København.
I 1920 gennemførtes ni rejser, men nu begrænset til indre
danske farvande, og skibet omtaltes atter som lægter. Men
ASTRID kom atter på langfart fra København til NewYork i
1921, hvor det under tæt tåge stødte på et isbjerg. Skader var
der flere af, størst var et stort hul i boven over vandlinien.
32
Besætningen fik tætnet hullet og klaret skibet op, så rejsen
mod NewYork kunne fuldføres. ASTRID afhændedes 1923
til Norge, kom tilbage som dansk i 1925, men afhændedes
på ny til Norge i 1926.
33
Hermed var det endeligt slut med
dansk petroleumsfart under sejl.
Noter
1.
Jul. Schovelin:
DET DANSKE PETROLEUMS AKTIESEL-
SKAB 1889 * 1. APRIL * 1914
. København 1914, p. 6-11.
2.
Internet: Chronology of Oil Events.
How the Oil Industry
Saved the Whales
, p. 9-10.
3.
Internet: Chronology of Oil Events.
Oil Throgh the Ages,
p. 1-10
4.
Schovelin: op. cit., p 24-25.
5.
Ralph W. Hidy and Muriel E. Hidy:
Pioneering in Big
Business 1882-1911. (History of Standard Oil Company
(New Jersey)),
p.8-9. Og NewYork Times 18. Juni 1863.
6.
Internet: THE PETROLEUM AGE Vol. 2 No. 4. DE-
CEMBER 2005.
AMERICA EXPORTS OIL.
7.
THE PERTROLEUMAGE op. cit.
8.
Skibskaptajn C. Arboe: Lidt om Peteroleumsfragten:
Tidsskrift for Søvæsen
1867: p. 76-80.
9.
Holger Munchaus Petersen. Søgning i forfatterens data-
base. Egen database, indeholdende ca. 20.000 posteringer
om danske storsejleres (skibe over 400 bruttotons) sejladser
fra 1850 – 1930. Basen er opbygget med ankomster, afgan-
ge, ladningsart m.v. på grundlag af nedennævnte kildema-
teriale. Udenrigsministeriets Konsulatssarkiver på Rigsarki-
vet. Trykte regnskaber for enkeltskibsselskaber (Kongelige
Bibliotek og Statsbiblioteket). Positionslister i Dansk Sø-
fartstidende 1893 – 1930. Til denne artikel er basen udvi-
det med mindre fartøjer, som har nødvendiggjort fornyet
gennemgang af Konsulaternes Skibslister, med yderligere
indførsel af informationer fra St. Petersburg, Bremen (med
underhavne Geestemünde og Bremerhaven), Hamburg,
Antwerpen og Rotterdam. Baltimore, Boston, NewYork og
Philadelphia. Sortehavshavnene, særligt Batum. Desuden
gennemgang af Havnevæsenets Protokoller over ankomne
og afgåede skibe fra Aarhus 1870 - 1901 (Statens Erhvervs-
historiske Arkiv). Københavns Havns protokoller over an-
komne og afgåede skibe for Refshaleøen. (Rigsarkivet).
10.
Arboe op. cit.
11.
Holger Munchaus Petersen. Database.
12.
Arboe op. cit.
13.
Søforhørsprotokoller 1870 Bd. 2. Landsarkivet for Sjæl-
land.
14.
Peer Scavenius:
Til Søs
. København 1896, p. 272.
15.
Seaamtlichen Untersuchungssachen. : LUDVIG BAY.
Marstal Søfartsmuseum.
16.
Statistisk Oversigt over de i Aaret 1901 ---- indtrufne
Søulykker,
København 1903, p. 6-7.
17.
Dispache for ALERT 1879, Det Kongelige octroierede
Søe-Assurance Kompagni. Rigsarkivet.
18.
Konsulat i New York Indberetning for årene 1895 og
1896. Udenrigsministeriets arkiv. Rigsarkivet.
19.
Holger Munchaus Petersen. Database.
20.
H.C. Røder:
De sejlede bare.
København 1957, p. 291
21.
Holger Munchaus Petersen: Database.
22.
Internet: Brita Åsbrink.
The Branobel History.
The
Figth for Oil.
23.
Holger Munchaus Petersen Database.
24.
Statistisk Tabelværk Vareindførsel. Div år. Danmarks
Statistik.
25.
Meddelt af Karl Ostermann, Malmö.
72