Sjæklen

Lemvig/Thyborøn, hvor han var blevet bekendt med Ejnar

Hestbech, som på dette tidspunkt havde MAGNUS liggende

oplagt i havnen i Vejle. Madsen bragte sin nevø i forbindelse

med Hestbech, som tilbød den nyuddannede Kiil sit første

job som styrmand på MAGNUS.

Kiil noterer i sine erindringer:

”Kaptajnen hed Hestbech

og gik for at være en ret så ubehagelig herre, men noget

måtte jeg jo have, så jeg slog til.”

Styrmand Kiils første rejse med MAGNUS gik fra Vejle

til Nakskov, hvor der lastedes byg til byen Goole på Hum-

berfloden i Østengland. Her kunne man så laste kul til byen

Poole ved den engelske kanal. Fra dette område ved den

engelske sydkyst udskibedes porcelænsjord, hvilket i tidens

løb har givet laster til mange mindre danske fartøjer. MAG-

NUS fik en last porcelænsjord, som er en kaolinholdig lerart

til brug i den keramiske industri. Lasten skulle leveres i byen

Gijon ud mod Den Biscayiske Bugt i Nordspanien. Efter los-

ning i Gijon var man heldige at få aftale om en last salt, som

skulle hentes i Portugal og sejles tværs over Atlanterhavet til

New Foundland, hvorfra det næsten altid var muligt at få en

last saltet fisk til et af de katolske lande ved Middelhavet.

Heldet hørte imidlertid op allerede nogle få sømil uden

for Gijon. Skibets motor brændte sammen. For sejl alene

fik man efter en del besværligheder skibet manøvreret ind

til den lille by Vivero ca. 80 sømil længere fremme på den

spanske nordkyst for der at forsøge at få motoren repareret.

Det lykkedes kun delvist, idet man fik motoren til at køre på

den ene cylinder. Den lukrative rejse med salt og fisk over

Atlanterhavet måtte opgives, og for sejl alene og en haltende

motor til manøvrer i snævre løb, vovede man at krydse Bi-

scayen for at komme op til havnen i Rotterdam.

Vel ankommen til Rotterdam blev hele besætningen

mønstret af. Det var et problem for Hestbech, at han ikke

kunne udrede besætningens økonomiske tilgodehavender.

Styrmand Kiil måtte lade sig nøje med et løfte om, at afreg-

ningen ville blive sendt fra den bestyrende reder i Lemvig

hjem til hans forældre i Horne i Vendsyssel.

”Dette gik jeg

nødtvunget med til. Der skulle dog gå lang tid og føres en

del korrespondance, før de penge nogensinde blev udbetalt”,

erindrer Kiil, der som sin første gerning efter at være kommet

tilbage til Danmark meldte sig ind i styrmandsforeningen.

MAGNUS var indtil videre oplagt i Rotterdam, men hel-

ler ikke her kunne den havarerede motor repareres. Der var

ingen vej udenom; der måtte ilægges en helt ny og stærkere

motor. Hestekræfterne forøgedes nu til 120 og cylindernes

antal til 4. Den nye motor har givet et betydeligt dræn i det

lille købmandsrederis kasse. Nu var det om at finde på no-

get, som der virkelig var penge i, og det gjorde Hestbech så.

Styrmand C. P. C. Kiil aftjente sin værnepligt ved marinen og fik

sin første styrmandshyre på MAGNUS. Han blev senere meget

fortrolig med sejlads på Limfjorden, dels som styrmand på DFDS

damperen LIMFJORDEN og sidst som mangeårig fører af samme

rederis rutebåde mellem hovedstaden og Aalborg. Han førte S/S

KJØBENHAVN, da skibet i 1948 minesprængtes ved Hals Barre,

og siden det nye skib på ruten H. P. PRIOR, som han førte i 12 år.

Foto: Privateje.