Sjæklen

på færde, kunne man hurtigt flygte ind i estisk farvand. Da

MAGNUS et par dage havde ligget for anker, var den estiske

kystvagt dukket op med forespørgsel om, hvad man lavede

der. Kaptajnen havde svar parat; man lå med motorhavari.

Uheldigvis havde en af kystvagterne så megen teknisk ind-

sigt, at han hurtigt kunne se, at en kompressors ventilfjeder

var skruet løs, og ved at stramme den, startede motoren fint

igen. Så var det tid til at interessere sig for skibets lastedo-

kumenter. Ifølge disse skulle der om bord være 151.000 liter

tysk 96 % sprit og 113 kasser med vin og spiritusdrikke. Ef-

ter en optælling af lasten viste der sig at mangle 35.000 liter

sprit og 13 kasser med vin og spiritus. Til gengæld havde

eftersøgningen på skibet været så grundig, at vagterne også

havde fundet fire revolvere og 25 patroner. Derefter var der

afsejling til Tallinn for egen motor.

Udgangen på episoden kendes ikke, men den har næppe

gavnet rederiets økonomi. Helt opgivet sejladsen på Fin-

land og Estland, hvor der altid var trælaster at hente, havde

MAGNUS dog ikke. Det ses af samme estiske dagblad fra

den 25. september 1924, hvor det nævnes, at kaptajn Hest-

bech med MAGNUS på grund af storm havde søgt nødhavn

i Tallinn med en ny spritlast. Denne gang må der have været

overensstemmelse mellem papirer og ladning, for der ses

ingen yderligere omtale.

Rederiet nedlægges

Om det var af nød eller lyst, at man i Lemvig besluttede sig

for at afhænde rederiets eneste fartøj kan vel ikke opklares

i dag, men det var det, der skete i 1926. MAGNUS, som

endnu ikke var ti år gammel, skulle dog få mange flere år på

havet; fortrinsvis på Middelhavet, hvor skibet endnu i 1975

var optaget i

Lloyds Register of Shipping

. Nu med hjem-

sted i byen Trabani på Sicilien og under navnet ANTONIA

BARRACO.

Kaptajn Hestbech gik i land og fandt et erhverv på land-

jorden. Der var jernstøbertraditioner i Hestbechfamilien, og

den tidligere kaptajn forsøgte sig nu lidt i samme branche

med en forretning, som solgte støbegods. Snart blev det dog

administrationen af Centralgården på Torvet i Lemvig, der

lagde beslag på hans arbejdskraft. Han træffes i 1930’erne

med den officielle titel inspektør. Selv om det var slut med at

sejle, blev han i Lemvig fortsat omtalt som ”Kaptajn Hest-

bech”. I slutningen af 1940'erne kom den gamle kaptajn dog

atter til søs, da to fiskeskippere i Thyborøn med deres kut-

tere UNNA og CEYLON ville forsøge sig med fiskeri ved

den sydamerikanske østkyst med udgangspunkt i havnen i

Montevideo. Kutterne kunne ikke få tilladelse til at krydse

Atlanten uden at have en navigationskyndig fører med, og

her fik Hestbech sin sidste krydsning af Atlanterhavet.

Efter nogle år med svagt hjerte døde Kaptajn Hestbech i

hjemmet i Centralgården den 2. maj 1951 i en alder af 68 år.

Noter

Aalborgs dominans af Limfjordshandelen og etablering

af tidlige købmandsrederier er nærmere beskrevet i Benny

Boysen:

Den havn ved Struer

(1981).

Samling af søforklaringer over krigsforliste danske skibe

i årene 1914-1918 (1921).

C. P. C. Kiils datter fru Birthe Asfeldt, Herning, takkes for

at have stillet faderens erindringer til rådighed for forfatteren.

Journalist Thomas Hviid og hustru, Estland, takkes for

oversættelsen af den estiske avistekst.

Summary

After several floods during the 1830s, the Limfjord became

navigable directly from the North Sea and opened up new

markets for the merchants around the fjord, who started

buying up second-hand tonnage to establish their own ship-

ping companies.

In Lemvig the merchant family Hestbech was among

the first, and as it turned out the last, to establish such a

company with their own fleet, when the family bought the

Dutch-built motor schooner Magnus in 1919 in an attempt

to reestablish one of the family’s first activities in the town.

During the boom after World War One, they invested in

a newly built ship which, during the recession a few years

later, had difficulty finding profitable cargoes. The quite un-

orthodox captain saw a possibility for profitable business by

smuggling spirits in the waters between Finland and Esto-

nia. The Magnus’s home port was Lemvig until 1926.