Hvalfangst ved Antarktis i 1960’erne
En dansk messedreng blandt norske hvalfangere
Af Søren Byskov
I oktober 1964 fik en ung dansker, Kristian Thomsen fra
Frederikshavn, hyre i den norske hvalfangst om bord på den
flydende hvalkoger M/S THORSHØVDI fra rederiet AS Thor
Dahl i Sandefjord. Et syv måneder langt togt til havet om-
kring Antarktis på jagt efter de store hvaler ventede forude,
og den unge nordjyde fik en oplevelse for livet. I efteråret
2013 besluttede Kristian Thomsen sig til at overdrage en
række effekter fra sin rejse til Fiskeri- og Søfartsmuseet, og
samtidig benyttede han lejligheden til at fortælle sin spæn-
dende historie til museets medarbejdere, herunder denne
artikels forfatter. Kristian Thomsens personlige beretning
og fotos danner baggrund for artiklen i et tilbageblik på en
hvalfangstindustri, der set med nutidens øjne virker frem-
medartet og næsten uvirkelig i sit enorme omfang. Norge og
andre hvalfangernationers aktiviteter i Sydhavet fandt sted
fra omkring 1904 til 1960’erne, og de effektive hvalbåde
og flydende kogerier formåede næsten at rydde den sydlige
halvkugle for de store hvaler.
Indledning
I efteråret 1964 læste den 16-årige nordjyde Kristian Thom-
sen en annonce i Frederikshavns Avis, hvor det norske rederi
A/S Thor Dahl søgte efter ”messe- og lugargutter” til hval-
fangsten i Sydhavet. Sammen med en jævnaldrende kam-
merat reflekterede han på annoncen, og begge blev de kaldt
til Sandefjord i Norge. Rederiet søgte efter unge danskere,
fordi det var svært at få nordmænd, som ville tage det dår-
ligt betalte arbejde. Men for Kristian Thomsen var lønnen
ikke det vigtigste. Han ville ud og opleve noget og havde
allerede prøvet at sejle som messedreng på ruten mellem
Frederikshavn og Gøteborg. En hyre på en norsk hvalfanger
lød ualmindelig tillokkende for en eventyrlysten knægt.
1
Der var i alt fire unge frederikshavnere, som var blevet
antaget til rederiet, og i oktober 1964 tog de fra Hirtshals til
Larvik, hvor de blev hentet af en repræsentant fra Thor Dahl
og kørt det sidste stykke til Sandefjord. Ved den lille halvø
Thorøya lå den flydende fabrik, hvalkogeren M/S THORS-
HØVDI, og ventede på at blive bunkret, det vil sige tanket
op med brændstof. Med sine 23.000 tons dødvægt fordelt på
næsten 200 meters længde var det et imponerende syn for
de unge danskere. Skibet var bygget i 1948 på Burmeister
& Wain i København og indrettet til moderne hvalfangst i
stor skala. Selv om skibet var bygget i Danmark, udgjorde
Kristian Thomsen og de få øvrige unge danskere, som havde
fået hyre ombord på hvalkogeren, det eneste danske islæt på
THORSHØVDI og skibets tilhørende flåde af hvalfanger-
både. Den flere hundrede mand store besætning af profes-
sionelle hvalfangere og hvalarbejdere var alle nordmænd,
og efter tre dages forberedelser i Sandefjord sejlede hvalfan-
gerflåden 12. oktober 1964 afsted med kurs mod det sydlige
Atlanterhav ogAntarktis. De næste syv måneder skulle blive
en oplevelse for livet for Kristian Thomsen, og bortset fra en
kort landgang på de Canariske Øer på vejen derned satte han
ikke igen fødderne på landjorden, før skibets hjemkomst til
Sandefjord i maj 1965.
Den norske hvalfangst i Sydhavet
Gennem århundreder var hvalfangst en betydelig økonomisk
aktivitet i Nordeuropa og Nordamerika. Danmark formåede
aldrig at etablere en rentabel flåde, men danske søfolk fra
81