Sjæklen

Kun 18 år gammel blev han optaget på navigationssko-

len i København, og som 23-årig var han ansat som styr-

mand i Alfred Christensens rederier. Her oplevede han en

dramatisk situation i oktober 1907, da hans skib lå i Norge i

fjorden ud for Skien. I udkanten af samme fjord havde bar-

ken SØRINE af Nordby på Fanø udlosset sin ballast, før

skibet med en slæbebåd på siden var under bugsering op

til lasteplads i Brevik. Tilsyneladende uden ydre anledning

kæntrede SØRINE helt rundt, således kølen kom op, og fol-

kene om bord røg i vandet. Hestbech, der stod på sit skib og

iagttog ulykken, bandt resolut en line om livet og sprang i

vandet og svømmede over mod det forulykkede skib for at

komme de nødstedte til hjælp. For denne redningsdåd mod-

tog han senere

Medaljen for druknedes Redning

. Kun to

omkom ved det dramatiske forlis, nemlig ungmand J. Kold

fra Thisted og kaptajn A. C. Andersens hustru Sørine, som

skibet var opkaldt efter. Barken blev senere bjerget, istand-

sat og kom i fart igen.

Under hele 1. Verdenskrig kom Ejnar Hestbech til at sej-

le uden uheld i minefyldte farvande, hvor også tyske ubåde

hensynsløst opererede og sænkede handelsskibe uden ske-

len til nationalitet. En tid var han fører af den 3-mastede

motorskonnert ASTA som 1913-1916 tilhørte sejlskibssel-

skabet Scandia ved konsul C. Breinholt i Esbjerg, men lyk-

keligvis var han ikke med skibet, da det blev sænket af en

tysk ubåd i juli 1918 i Atlanterhavet på en rejse med fisk fra

Reykjavik i Island til Barcelona i Spanien. Af skibets besæt-

ning omkom fem mand, idet kun skibets kok blev reddet

MAGNUS var blot ét af de mange hollandske og tyske

skibe, som blev hjemkøbt til Danmark, mens konjunkturer

og fragtrater var gode efter afslutningen af verdenskrigen.

Snart vendte begge dele, og det blev meget småt med løn-

somme fragter.

Styrmand Kiil

Den senere DFDS-kaptajn Christian Peter Christiansen Kiil

(1897-1983) havde i efteråret 1921 lige bestået styrmands-

og skibsførereksamen og søgte nu efter en hyre som styr-

mand. Han fortæller i sine utrykte erindringer:

”Nu var der

trukket sorte skyer op over al skibsfart. Det var som alver-

dens skibe lagde op, og al skibsfart gik i stå. Man læste om,

at i København var hele Langelinje besat af oplagte skibe i

hele sin længde, endog i tre lag uden på hinanden, og der

var selvfølgelig ikke en hyre at opdrive. Understøttelse var

der ikke noget, der hed udover fattigvæsenet, og hvis nogen

fik noget dér, skulle det hele betales tilbage.”

Den unge styrmand Kiil, rejste i sin jagt på en hyre over

til vestkysten, hvor hans onkel, Hans Madsen var fører af et

af Vandbygningsvæsenets skibe. Kalenderen var nu bladet

om på 1922. Efter at man havde opgivet at holde Nyminde-

gabstrømmen åben, var Kaptajn Madsen blevet forflyttet til

Ejnar Theodor Frederik Hestbech var i Lemvig et skattet medlem

af byens store marineforening, hvis æresmedlem han var. Han

havde i mange år titel af inspektør i interessentselskabet Central-

gården i Lemvig. Hestbech var gift med Siri Irene Christiansen og

havde ved sin død den 11-årige søn Carl Magnus (Calle). Illustra-

tion fra Navigatørernes Bog.