Sjæklen

Tønder

Med den hurtigt voksende olieproduktion, opstod et enormt behov

for tønder og for de håndværkere, bødkere, der kunne reparere gam-

le og fremstille nye tønder. Det amerikanske materiale var prima

hvidt egetræ til staver, ringe blev fremstillet af Hickory (herhjemme

tidligere anvendt til skæfter for hamre, økser o.l.). Træringe blev si-

den erstattet med ringe af jern, og efterhånden blev tøndefabrikation

en omfattende industri. Dimensionerne på den færdige tønde var 33

¼ tomme (79,8 cm) lang overalt, mellem top og bund 31½ tomme

(75,6 cm) og største diameter 19½ tomme (46,8 cm).

En betydelig del af oliehandelen bestod af tomt returgods, tøn-

der. Ved oliekilderne var prisen i 1863 for en god brugt tønde mel-

lem 1,50 og 2 dollars. Til sammenligning kostede en ny tønde 2,25

til 2,50 dollars, stigende helt op til 3 til 3,25 dollars i 1864.

Selv efter tankskibenes fremkomst havde tønderne langt fra

udspillet deres rolle. Tankskibene leverede i større mængder, der

pumpedes over i landbaserede tanke. En betydelig del af distributio-

nen fra Det Danske Petroleums Aktieselskabs lagre i København og

Århus skete med tønder. Tomme og fyldte petroleumstønder var en

ladning, der ofte blev fragtet af danske skibe, bl.a. ombord i skibsfø-

rer Peter Mærsk Møllers lille damper LAURA af Svendborg, der fra

København bragte tomme tønder til Riga.

Det Danske Petroleums Aktieselskab forsynede Grønland, Is-

land og Færøerne. Til disse destinationer bestod emballagen altid af

tønder; alene til Færøerne fyldtes i 1920 4.641 tønder. I 1920 blev

der i Det Danske Petroleums Aktieselskabs regnskab gjort rede for

tøndesituationen

. Ved udgangen af 1919 havde selskabet en behold-

ning på 105.162 tomme trætønder og 5.117 fyldte trætønder. Fra

det islandske datterselskab købtes desuden 200 tønder for en pris

af 6 kr. pr. stk. Til sammenligning bestod selskabets beholdning af

jerntønder af 3.041, samt en del dunke til 5, 10 og 40 liters indhold.

Til vedligehold og reparation anskaffedes i årets løb 35.000 stave

og 35.100 bundstykker samt et meget stort antal spunse og dertil

adskillige tons lim. Ved udgangen af 1920 var antallet af trætønder

imidlertid faldet med ca. 20 % (ca. 22.000 stk), mens antallet af

jerntønder var steget til 4.508.

Tønde-Mål

Forbruget af olie regnedes i vinteren 2008/2009 til at

andrage 87 millioner tønder om dagen.

Oberst Drakes olieboring i 1859 bragte i løbet af

kort tid 25

fade

olie til jordens overflade. Den dan-

ske øltønde rummede 136 potter. Den amerikanske

tøndemål svarede til 42 gallon (en gallon var 3,918

danske potter). Mange tidlige petroleumstønder

rummede 40 gallon og det var ikke usædvanligt at

finde tønder op til halvanden gange større end den

almindelige olietønde

, og blandt de

gængse tønder

varierede indholdet mellem 40 og 50 gallons.

Olieproducenternes enedes i 1866 om, at indhol-

det af en tønde skulle være fælles. Men først i 1872

fastsattes rumindholdet til 42 gallon. Det er dette

mål, der stadigt er det gældende i oliehandel. Så de

87 millioner tønder, som var forbruget, svarede til

365.400.000 gallon eller 1.383.039.000.000 liter.

I Danmark var man i øvrigt ret ligegyldig over

for oliens emballage. Her var interessen samlet om

produktet. Første instans var tolden, hvor afgiften

regnedes efter vægt i pund (1 pund = 500 gram).

Næste led var detailsalget, hvor danskerne købte de-

res varer i potter (1 pot = 0,971 liter).

Petroleumstønder i kæmpemæssigt antal på Refshaleøen i København. Der kræ-

vedes et stort vedligeholdelsesarbejde af selskabets stab af bødkere. Illustration

fra ”Det Danske Petroleums-Aktieselskab 1914”.