Sjæklen

russisk Østersø-havn. Derimod viderebragte mange mindre

danske sejlskibe amerikansk olie fra den tyske importhavn

Geestemünde nær Bremerhaven til russiske Østersøhavne.

I 1875 aftaltes fragt af petroleum i tønder med den 597

tons store Helsingør-bark HELSINGØR fra New York til

den russiske Sortehavshavn Odessa. Efter udlosning blev

lastrummet fyldt op med hvede. At korn eller andre fødeva-

rer afløste petroleum i skibenes lastrum var ganske normalt.

Men at bringe petroleum fra USA til Odessa var ligesom

at gå over åen efter vand. Inden for korte afstande fandtes

her adskillige oliefelter, bl.a. i Galicien (Rumænien) og

ved det Kaspiske Hav. Kommerciel udnyttelse af specielt

sidstnævnte olie-forekomster udgjorde dog længe et stort

problem.

Olie-pionererne var her to af de svenske Nobel

brødre, som startede raffinering af den olie, der fandtes nær

Baku ved det Kaspiske Hav. Ligesom i den amerikanske stat

Pennsylvania var vejene fra oliekilderne til byen Baku van-

skeligt farbare, og også her var den videre transport af det

raffinerede produkt besværlig. Opfindsomheden for at gøre

olien tilgængelig var stor, og i 1878 indsattes et dampdrevet

tankskib til den første del af transportvejen gennem det Kas-

piske hav. Herfra nåede olieprodukterne ad indre russiske

vandveje til Libau og andre russiske havnebyer ved Øster-

søen, hvorfra olien blev eksporteret ud i Europa.

Libau, St. Petersburg og Riga blev Østersøens udskib-

ningssteder for den russiske olie. En del danske sejl- og

dampskibe deltog i transporten af de udgående ladninger,

men dansk skibsfart opnåede ingen betydende rolle her.

Første skib med udgående petroleumslast fra St. Petersburg

var den 433 tons store Helsingør-damper SJÆLLAND, der

i 1883 udlossede sin ladning i Dunkerque. I alt afgik mindst

29 rejser ud af St. Petersburg med petroleumsladninger på

danske dampskibe, størsteparten gik til Dunkerque i Frank-

rig. Heroverfor står minimum 28 danske sejlskibsrejser,

hvor franske og belgiske havne udgjorde modtagepladserne.

Den længste rejse udførtes af det 84 tons store Svendborg-

skib SAMSON, der i 1884 sejlede petroleum fra St. Peters-

burg til Marseille.

Danske havne modtog adskillige ladninger russisk pe-

troleum. Eksempelvis bragte Nordby-skibet METTE på 117

tons i august 1884 en ladning fra St. Petersburg til Køben-

havn. Et andet eksempel var Dragør-barken ORION på 333

tons, der i 1880’erne havde flere rejser ud af St. Petersburg

til danske havne. Også russisk indregistrerede skibe deltog i

transporterne til Danmark. Fra 1892 var således den 744 tons

store russiske tankdamper LUDVIG NOBEL en hyppig gæst

i de danske petroleumshavne Tuborg Havn, Refshaleøen og

Århus.

Det danske marked aftog stadig mere russisk petro-

leum, idet importen steg fra kun 137 pund i 1878 til 111.610

pund i 1883. Allerede året efter var omfanget på 1.312.470,

og det tal blev næsten fordoblet til 2.347.381 i 1886. I 1901

udgjorde importen 16.771.701 pund fra Rusland.

Sortehavsolien

Geografisk var afstanden fra det Kaspiske Hav til Sorteha-

vets gode havnebyer betydeligt kortere end til Østersøen.

Efter adskillige års krige og ufred indlemmedes Sortehavs-

byen Batum 1878 i Rusland. Byen bestod på det tids-

punkt af 200 træskure. Men stedet fik hurtigt vokseværk,

da datidens største finansforetagende – det franske Baron

Rotschild – ønskede at få en bid af det russiske olieeventyr

og finansierede en jernbane fra olieraffinaderierne i Baku

til Sortehavs-havnen Batum. Jernbaneforbindelsen til pe-

troleumstransport var færdig i 1885 og endnu i sidste halv-

del af 1900-tallet i funktion efter den oprindelige hensigt.

En svensk ven berettede i 2008 til forfatteren om et svensk

tankskibs anløb af Batum i midten af 1960-erne, at olien

kom til havnen i jernbanetankvogne, hvor vognene enkeltvis

blev kørt frem over en stor tragt, åbnet i bunden, hvorefter

olien gennem en rørledning førtes ombord i tankskibet.

Danske sejlskibe hentede ikke olie ud af Sorteha-

vet. Derimod blev olietransporter en del af Det forenede

Dampskibs-Selskab´s rutefart på Middel- og Sortehavet. En

plads, der regelmæssigt fik anløb af selskabets dampere, var

Batum, hvor der ved hvert eneste anløb blev taget olie om

bord som en del af skibets ladning. Hvor stor en del den fly-

dende ladning udgjorde på den enkelte damper afhang tilsy-

neladende helt af, hvor megen ledig plads der var om bord.

Den største og mindste ladning blev medtaget af S/S ANT-

WERPEN (1.637 bruttotons) med hhv.1.296 og 20 tons. I alt