Sjæklen

var de skibe, der planmæssigt sejlede af sted fra København i

det tidlige forår mod Grønland med udstyr, proviant og men-

neskelig arbejdskraft til kryolitbruddet ved Ivigtut. I Ivigtut

på den grønlandske østkyst lastede skibene kryolit til Phila-

delphia, og i løbet af en sæson kunne det enkelte skib udføre

to – i enkelte år tre – rejser mellem de to pladser. Når årets

sidste ladning fra Grønland var bragt i land i Philadelphia,

udgjorde petroleumstønder til levering i en havn inden for

Skagen ofte lasten ombord i skibet på returrejsen til Europa.

Middelhavsrejser blev for størstepartens vedkommende

udført af ”frugtjagerne”, hurtigt sejlende mindre sejlskibe,

der sædvanligvis bragte sydens frugter til det nordlige Euro-

pa. Men nogle af skibene udførte også rejser over Atlan-

terhavet til USA. Fra USA bestod de udgående ladninger i

flere tilfælde af petroleum. Den 189 tons store skonnertbrig

ST. NICOLAI af Ribe fragtede i december 1866 således en

petroleumslast til Marseille fra Philadelphia. Første danske

skib med petroleumslast bestemt til det fjerne Østen var det

213 tons store Nakskov-skib MARS, der 1871 tog sin last

ombord i NewYork og bragte den til Batavia i Indonesien.

Problemer

Kaptajn Arboes viden om stenolie havde overbevist ham

om, at både den raffinerede olie og den rå olie var mindre

farlig end ladninger af rom, arrak, terpentin, bomuld o.s.v.

Han frarådede dog, at skibe med kahyt og folkerum under

dæk (de fleste af de store sejlskibe havde dækshus til besæt-

ningen) tog olieladninger om bord på grund af den utålelige

lugt og gas, der kunne udvikle sig, når lugerne ikke kunne

åbnes til udluftning af lastrummet under dårlige vejrforhold.

For i enhver petroleumsladning ville der altid forekomme

større eller mindre lækager, hvor olien kunne arbejde sig ud.

Såfremt et tøndebånd sprang, kunne man være sikker på,

tønden snart efter er tom

De amerikanske havne var i samtiden berygtede for de

mange rømninger, der fandt sted. Det skete også for petrole-

umsskibene. Da Københavner-barken PEDDLER i 1870 lå i

Philadelphia og ventede på at få petroleumstønder ombord,

kom en fremmed ind i folkelukafet, hvor det lykkedes ham

at overtale tømmermanden til at rømme. Et par dage senere

blev rømningsmanden set om bord på en amerikansk skon-

nert.

En dansk sømand berettede om sin tid som hyresø-

gende i New York, at de eneste skibe, der søgte mandskab,

var petroleumsskibene, og det havde han ikke mod på, for

alt er jo gennemtrukket med Petroleum, så reglementet om

bord i disse Skibe er meget strengt; der må således absolut

ikke gøres ild på, hvorfor Mandskabet, så længe Rejsen va-

rer, kun får tør og kold Mad. Tobaksrygning er der naturlig-

vis stræng Straf for. Dertil kommer, at de fleste Sejlskibe, der

går i denne Fart, ere gamle, og ofte lække stærkt. Det eneste,

der frister Sømændene her, er den høje Hyre, der bydes.

Denne sømand betalte i stedet selv rejsen til Europa,

hvor han så søgte hyre.

Flere steder nævnes den usikker-

hed og manglende lyst til at få tønder med petroleumsind-

hold ombord i skibene – en ulyst der åbenbart fandtes hos

både officerer og besætning. Der er ikke observeret danske

skibe, hvor der har været lignende problemer. Ingen danske

sejlskibe forliste på deres vej over Atlanterhavet med lad-

ning af petroleum.

Et stort antal mindre sejlskibe hentede petroleum i de

store petroleumsbyer Hamburg og Bremerhaven. Det hand-

lede især om ladninger bestemt til Danmarks mange havne-

byer og tilsvarende mindre pladser i Østersøområdet. Her

fandt i hvert fald et forlis sted, men ladningen bestod ikke af

petroleum. Derimod var det én af de første – hvis ikke den

allerførste – benzinlast, som blev fragtet af et dansk skib.

Lasten var taget ombord i den 83 tons store Marstal-skon-

nert LUDVIG BAY i Bremerhaven i maj 1885. På skibets

rejse mod St. Petersburg opstod eksplosion i benzintrom-

lerne, og skibet brændte i Nordsøen den 19. maj 1885. Ét af

skibets fem besætningsmedlemmer omkom.

Den 67 tons store Nakskov-skonnert ANNA havde fra et

norsk skib ud for Hals fået overlæsset 420 tønder nafta i juli

1901. Efter lastning blev lugerne skalket, men respekten for

den brandfarlige ladning var ikke stor. Kaptajn og styrmand

røg tobak, såvel på dæk, hvor der var tønder med nafta, som

under dæk. Tøndernes endelige mål var Tuborg Havn. Så

langt nåede skibet ikke. Fra fyrskibet på Hals Barre obser-

verede man, at der stod ild og røg i vejret fra skibet, som om

det var eksploderet omtrent midtskibs. Skibets rorgænger,