Sjæklen

$, herefter faldt prisen til 9,59 i 1860 og i 1861 sank prisen

helt ned til 0,49 $.

Det amerikanske hjemmemarked var ri-

geligt dækket af den stadigt stigende produktion. Hjemme-

markedet bestod dog nu alene af Nordstaterne, idet der fra

1861-65 førtes en blodig borgerkrig mellem staterne i nord

og de amerikanske sydstater, hvorfor eksport til disse ikke

var aktuel. Der var derfor behov for at finde nye købere til

oliefolkenes varer. I Vest- og Nordeuropa fandtes et købe-

dygtigt publikum.

Kom og hent det

, lød derfor den provoke-

rende opfordring, som amerikanske petroleums-producenter

gav udtryk for. Opfordringen blev fulgt, europæerne kom til

Amerika og købte det nye belysningsmiddel. Transporten

måtte europæerne selv sørge for. Med det udvidede marked

steg prisen gradvist til 6,06 $ for en tønde i 1864.

Lastning

Første transatlantiske petroleumsfragt foregik dog på ameri-

kansk køl om bord på den 224 tons store brig ELIZABETH

WATTS af Thomaston, der var bygget i Maine 1849. I no-

vember 1861 stuvedes i skibet 1.329 tønder med petroleum,

der i januar 1862 blev udlosset i London.

Herefter var det

europæerne, der selv sendte skibe til nord-amerikanske øst-

kysthavne for at hente petroleum. Skibene var sejlskibe af

mange forskellige størrelser og aldre. Den flydende væske,

der nu var ændret til raffineret petroleum var fortsat embal-

leret i tønder af træ.

Den danske skibsfører C. Arboe videregav i 1866 sine

erfaringer om petroleumslastning på Schuykill floden ved

Philadelphia. Hans skib var den 453 tons store bark ANS-

GAR af København. Inden den første tønde blev taget om-

bord, var der foretaget en nøjagtig opmåling af lastrummet,

for det gjaldt om at få det størst mulige antal tønder ned i

skibet. Stuvning af tønderne var et omfattende og vanske-

ligt arbejde Der var stor forskel på de enkelte stuveres evne

til at få anbragt tønderne.

Eksempelvis tog det 431 brut-

totons barkskib ALBA af København i 1883 sin største lad-

ning med 2.233 tønder mod det laveste antal 2.164 i 1880.

Samtidens største danske sejlskib, det 1.287 bruttotons ST.

ALBANS af Helsingør, udførte adskillige rejser med petro-

leum. I året 1883 havde det både største og mindste ladning

med hhv. 10.539 og 8.043 tønder.

Antallet af de indtagne tønder havde betydning for det

økonomiske resultat af rejsen, for fragten beregnedes pr.

tønde. ST. ALBANS var i petroleumsfart mellem 1878 og

1884, hvor fragterne svingede mellem 2 shilling 4½ pence

og 3 shilling 6 pence pr. tønde med indhold. På et par af

rejserne havde skibet tomme tønder med retur fra Europa,

her udgjorde fragten 1½ shilling pr. stk.

Danske sejlskibe i atlantisk petroleumsfart

Arboe berettede i 1866,

at vore danske skibe havde hidtil

kun været svagt repræsenterede i denne fragtfart, der for

størstedelen har været i hænderne på britisk-amerikanere

og til dels nordmænd, men dette ligger for en del i mangel

på større skibe hos os.

Første gang Dannebrog vajede over

et petroleumslastet skib, der afsejlede fra USA´s østkyst var

i maj 1863, hvor det 182 tons store Altona-skib MINERVA

afsejlede fra NewYork. Besynderligt nok blev den udgående

ladning af den danske konsul i byen angivet som majs, men

majsen var ved ankomsten til Rotterdam i juni måned på

nærmest mirakuløs vis forvandlet til petroleum – ændringen

skyldtes dog nok snarere en fejlskrivning i NewYork end et

egentligt mirakel. Første kongerigske skib i petroleumsfart

var den 140 tons store EDITH med hjemsted i København.

Imponerede syn på Reden udfor Tuborg i maj 1891, hvor fire

store sejlskibe afventer deres tørn for at losse deres ladninger

af petroleum i tønder, illustration fra Det Danske Petroleums-

Aktieselskabs jubilæumsbog fra 1914.