Sjæklen

skulle ved vakance ansættes i den Kgl. grønlandske Handel.

De fleste af de øvrige ansatte udtrådte af Handlens tjeneste i

løbet af juni og august 1856 og de sidste i december 1856.

Konklusion

Man kan undre sig over at monopolet på Færøerne fortsatte

til 1856 på et tidspunkt, hvor liberalismen for længst havde

sejret over merkantilismens ideer, men sandheden var at

monopolsystemet ikke kun var en ulempe. Den kongelige

færøske Handel havde foruden det formål at tjene penge

også til opgave at sikre færingerne de nødvendige varetil-

førsler. Handlen var garant for en fast besejling af øerne

og for at færingerne fik netop de varer, som de manglede

og havde brug for. At afskibe de meget sammensatte laster

af købmandsvarer var ikke ethvert rederi beskåret. Det var

tidskrævende og dyrt. Handlens skibe var veritable sejlende

varehuse, som vi har set. Sejladsen med sejlskibe på såvel

Færøerne som Grønland var desuden barsk og da heller ikke

nogen lukrativ forretning. Ifølge den liberalistiske ideologi

er et frit marked og fri handel absolutte goder, men færin-

gerne var længe af en anden mening; for dem var spørgs-

målet om forsyningssikkerhed det vigtigste og den sikrede

kongens handelsselskab og selskabets skibe.

Blev der så efter 1856 mangel på visse varer på Færø-

erne? Det foreligger der ikke vidnesbyrd om. Handlen blev

overtaget af en række mindre købmandsvirksomheder. Det

er bemærkelsesværdigt, at det ikke var færinger, der førte

an i den sag. Det var københavnske firmaer, som rykkede

ind. For eksempel købte Jørgen Bech og Sønner, en køben-

havnsk tobaksfabrikant med kendskab til Færøerne, filialen

i Klaksvig og etablerede sig som færøsk handelshus. Jørgen

Bech og Sønner overtog også lejen af nogle af de lofter som

Den kgl. færøske Handel havde disponeret i det store pak-

hus i København. I Tværaa købte T.F. Thomsen fra Køben-

havn etablissementet og drev handel og rederivirksomhed.

I Vestmanna var det den københavnske urtekræmmer A.C.

Øst, som overtog etablissementet og samme person købte

Torshavns største aktiver. Nogle år senere kom færingen

Johan Mortensen fra Klaksvig til Tværaa og nyopførte han-

delshuse og drev rederivirksomhed. Også bager Restorff i

Torshavn, oprindelig bagermester fra Grønnegade i Køben-

havn, blev skibsreder med skonnerten FREDERIKSVAAG

og det samme gjaldt købmand Skibsted med skonnerten

SØNDERJYLLAND.

Anton Degn konkluderer i sit studie om monopolhand-

len:

Set over et langt tidsrum var der ikke grund til at klage

over varernes pris og kvalitet.

Man kan tilføje at gennem

monopolhandlen kunne øerne sikres den forsyning og diver-

sitet af varer som var nødvendig. Men Degn tilføjer en vigtig

pointe: Monopolhandlen gav ikke privat virksomhed og vir-

kelyst. Med loven om frihandel blev det tilladt både danske

og udlændinge at besejle øerne og drive handel dér. Skibs-

farten på øerne tog til. Færøske varer indgik fortsat told-

frit til Danmark. Færingerne fik også ret til at oprette egne

virksomheder. Samtidig med retten til at handle frit skete en

ændring fra den gamle naturaliebaserede økonomi til pen-

geøkonomi. De teknologiske fremskridt inden for handel,

transport og fiskeri kom også til at gavne Færøerne. DFDS

oprettede i 1883 en dampskibsrute København − Færøer-

ne − Island. Og i 1880-erne kom der gang i udviklingen af

havfiskeriet, som snart blev øernes hovederhverv. Den Kon-

gelige grønlandske Handel førtes efter Færøernes udtræden

af selskabet videre som monopolhandel indtil 1950, måske

af samme grund som nævnt ovenfor. Der var ingen private

købmænd eller rederier, som kunne eller ville binde an med

den komplicerede og kostbare fragtsejlads og distribution af

varer langs de tyndt befolkede grønlandske kyster.

Noter

Anton Degn:

Oversigt over fiskeriet og monopolhandlen

på Færøerne 1709 - 1856

, Torshavn 1929 og Peter Kors-

gaard.

Den kgl. enehandel på Færøerne 1709 - 1776

, Er-

hvervshistorisk Årbog 1981, Århus.

Peter Korsgaard, op. cit, p. 16.

Rigsarkivet, Kgl. Færøsk Handel, Reviderede regnskaber

1709 – 1848.

Heini Madsen:

Færøerne i 1000 år

, 1939, se år 1740 samt

Korsgaard op cit., p.41.

Korsgaard op. cit., p. 23.

Rigsarkivet, Kgl. Færøsk Handel, Handelsforvalteren i