Sjæklen

mens avancen på de solgte varer i Færøerne var 45%. På

udgiftssiden tegnede udgifter til handlens skibe og fragterne

sig for 37%, udgifter til ladning og losning samt opbeva-

ring i København knap 7 % og lignende udgifter ved de fire

kramboder på øerne 18,5%. Lønudgifterne til personalet

udgjorde i alt 27 % af udgifterne, fordelt med 14,5 % til

det københavnske og 12, 5% til det færøske personale, men

med den forskel at det i København drejede sig om syv heraf

tre højt gagerede personer, bl.a. direktøren med 1.875 rdlr. ,

mens der var 18 handelsbetjente på Færøerne.

Handlens ophør

Embedsmændene på Færøerne var langt fra ukritiske over

for enehandlen og amtmænd som Tillisch og Pløyen ønske-

de monopolhandlen afskaffet.

Gennembruddet kom med

junigrundloven i 1849. Den kom også til at gælde for Færø-

erne og i 1852 blev lagtinget ved lov genoprettet. Samme år

blev det første trykkeri åbnet og exam. juris. Niels Winther

startede udgivelsen af en avis: Færingetidende, hvor bl.a.

monopolhandlen blev skydeskive for redaktørens kritik og

det uden omsvøb blev sagt at Handlen var ensbetydende

med dårlig forsyning. At ikke alle delte redaktørens hold-

ninger fremgik af en seddel opsat på forvalter Nolsøes dør

med en dejklat:

Til Nils Vinter

Vogt dig dit Qveg Hovet at du

ikke setter noget i Bladene som kan forstyre Folkeroligheden

eller genere vores Aftoriteter og hvis du gjør det saa skal dit

Hovet og din Graahat snart ligge paa Asgedyngen og din

Krop ligge slynget omkring alle Værdens Jørner.

Redaktør Winther lod sig dog ikke skræmme og han blev

valgt som Færøernes første folketingsmand. Ved lov af 21/3

1855 blev handlen på Færøerne givet fri fra 1/1 1856 at reg-

ne. Alle Handlens etablissementer med bygninger og vare-

lagre blev solgt. Det foregik ved auktioner. Ved auktionen i

Klaksvig i juni bød tobaksfabrikant Bech i København højst

og overtog alle bygninger for en pris af 6.210 rdlr. Etablis-

sementet Fosaa, Vestmanhavn blev solgt under hånden til

urtekræmmer A.C. Øst i København, idet der var gjort uan-

tagelige bud ved de to afholdte auktioner. Prisen var 2.000

rdlr. Og for dette beløb overtog Øst et beboelseshus, et pak-

hus, et tørvehus, en kælder, et nøst (bådehus), et tømmerhus,

en tranbakke og en 26 alen lang lossebro samt de tilhørende

grunde. Salget af de tre etablissementer gav mindre end for-

ventet og figurerede som tab i balancen for den ophævede

Kgl. Færøske Handel.

Etablissementet Torshavn var omfattende. Ved auktionen

var udarbejdet en trykt fortegnelse over alle ejendomme, i

alt 25 stykker. 1) våningshuset, 2) mellembygning, 3) bryg-

gerhus, 4) pakhus Blokkestuen, 5) lossebro m. vippestang,

6) kælder m. tag, 7) Skansepakhuset, 8) pakhus Salen, 9)

en tranbakke, 10) pakhus Vægteboden, 11) pakhus Søbo-

den, 12) gårdsrum, 13) Thingnæsset, 14) en haveplads, 15)

Bakkepakhuset, 16) Munkestuen, 17) det ny pakhus i Frede-

riksvaag, 18) det gl. pakhus i Frederiksvaag, 19) bræddeskur

til kul, 20) Stenpakhus, 21) nøst ved Retteraaen 22) tørve-

hus i grinden, 23) nøst på Strøen, 24) Tovhuset i Trøen, 25)

pakhus på Aalekjærs grund. Den 21/7 1856 blev auktionen

afholdt og en række bygninger blev solgt til folk i Torshavn.

Købmand Skibsted købte Bakkepakhuset og Munkestuen

samt nøstet ved Retteråen, bager Restorff det gl. pakhus i

Frederiksvaag og pakhuset i Aalekjær, bødker Müller tov-

huset og nøstet på Strøen samt Claus Djurhuus tørvehuset

i grinden. Usolgt blev dog etablissementets vigtigste byg-

ninger, nemlig boligen med diverse pakhuse og lossebroen

samt det nye pakhus i Frederiksvaag. Disse ejendomme køb-

tes efterfølgende af urtekræmmer Øst til en samlet sum af

13.000 rdlr. Vilkårene for køb af Handlens etablissementer

var i øvrigt ganske fordelagtige. Ifølge realisationsplanen

var det bestemt, at 2/3 af købesummen blev indestående i de

solgte ejendomme mod forrentning af 6 % p.a. Vurderingen

af alle fire etablissementer løb op i 40.208 rdlr. I København

blev lejen af et af lofterne i det store pakhus opsagt fra 1/1

Færøsk uldsok fra 1700-tallet fundet i affaldslag ved udgravninger

på Esplanaden i 2002. Foto: Københavns Museum.