Sjæklen

manden på de grunde og under det påskud, at Suderøernes

beboere først ville af ladningen udtage den del, der efter

folkemængden kunne tilkomme dem. Vi måtte da efter anført

rekvisition udlosse 55 1/3 td. byg, der var den andel Suder-

øernes beboere kunne tilkomme, ca. ¾ skp. til hver person.

Efter at udlosningen var foregået, fik vi efter anmeldt sø-

protest af hr. pastor Schroder og sysselmanden lovformelige

dokumenter i hænde til betryggelse for lastens brækning

og udlevering af det kvantum byg, de pro qvota kunne til-

komme, som også et brev at forevise i tilfælde, at vi skulle

antræffe storbritaniske krigsskibe, med bøn om frigivelse og

forskånelse fra at være opbragt, som og tillige et brev til hr.

handelsforvalter Mørch med anførte grunde.

D. 4. juli afsejlede [vi] fra Qvalbyfjord med lods, fort-

satte til Torshavn, hvor vi næste dags eftermiddag ankom på

reden, straks efter udlossede ladningen. Derefter, d. 11. juli,

ankom på reden en engelsk brig, kommanderet af kaptajn

Ch. Bøy, han erklærede os straks som prise, og i den an-

ledning blev hejst det engelske flag på toppen. Næste dagen

på anmodning og bøn af kommandant Løbner samt Øens

flere embedsmænd forestillende ham, at de således ej kunne

vente mere understøttelse fra moderlandet, når dette skib

straks blev erobret. De måtte da bukke under for hungerens

og manglers sværd! og således berøves den hjælp, de kunne

forvente fra Danmark. Dette bevægede ham til at frigive

os, til endmere betryggelse for anden britoniske krigsskibe

meddelte han os et lejde eller fripas med, at også de ville re-

spektere hans frigivelse, på grund af at vi blot måtte bringe

levnedsmidler dertil uden at tage ladning tilbage til Dan-

mark. D. 13. afgik han derfra.

Nogle dage efter indtog vi desuagtet en ladning af tran,

talg og uldne varer for direktionens regning, hvormed vi d.

21. forlod Færøerne og holdt søen til d. 10. aug., [da vi]

arriverede lykkelig til Fanø uden at antræffe et eneste fjendt-

ligt skib. [Vi] udlossede der ladningen, og efter at skibet var

istandsat, begyndte vi atter at indtage ladning, bestemt til

Færøerne, bestående af gargeson, hvormed vi d. 26. sept. var

sejlfærdige og gik til søs, men vinden kontra og stormende,

så vi igen næste dagen anløb Fanø, gik atter ud d. 30., men

vinden igen vestlig, så vi anløb Lister dyb. D. 12. okt. fortsat-

tes rejsen derfra i flere dage med forskellige vinde og storm,

der forårsagede, at skibet blev læk og pumperne uklar, vi

pumpede byg ud i stor mængde og med stort besvær, der

foranledigede os til at søge Norge, anløb det på højden af

Bocken [Boknfjord ved Stavanger], men ingen lods kom ud

til os, vi måtte således holde søen, og når vinden tillod det,

søge ind under landet for at komme i havn, men ingen lods

var at se, sluttelig var de bange for at komme ud, anseende

os for et engelsk besat skib, vi måtte således med største fare

holde søen, anløb landet, så ofte vi fandt det muligt, til d.

31. okt. antraf os et hollandsk smak-skib og i følge med ham

anløb vi landet Carine Ejland [antagelig Karnø], hvorfra vi

fik lods ombord, der bragte os i havn. Næste dagen fortsatte

rejsen til Carisund, og d. 1. nov. ankom vi til Stavanger. Vi

var nu nødsaget til at gøre protest for skib og ladning ved ha-

vari, antog som kommissionær hr. agent I. Kjællund. Deref-

ter udlossedes ladningen for at konserveres samt skibet som

og takkelagen efterset, hvormed vinteren gik til ende.

Næste forår kom jagten velbeholden til Torshavn, men

på rejsen tilbage blev den i Norge opbragt af en kaper og

Søren Nielsen Rasch blev ført om bord i kaperfartøjet, mens

jagten slap bort og kunne fortsætte rejsen til Sønderho. Styr-

mand Rasch kom i land i Norge og derfra velbeholden hjem.

Kaperen viste sig i øvrigt at være dansk – fra Flensborg –

og opbringelsen fik et retsligt efterspil for kaperkaptajnen.

Styrmand Rasch gjorde i 1809 endnu en rejse til Færøerne,

denne gang med en af Handlens galeaser.

Forbindelsen til Færøerne blev altså ikke afbrudt, men

af de fem afsendte ladninger i 1808, nåede kun de tre på

tilsammen 1.364,5 læster korn frem. Der blev vareratione-

ring på Færøerne. Lagmanden skrev i september 1808, at

tumult og uorden var stedse tiltagende, bl.a. havde der været

et større opløb, da det sidste kornskib kom i havn. Til gen-

gæld var den sygdom som havde grasseret året før standset,

og kornavlen var faldet godt ud. I 1809 befragtede Hand-

len to Fanø-skibe, som begge blev opbragt. Også Handlens

skibe VENSKAB og WILHELMINA FREDERIKKE blev

opbragt i 1809. Handlen fortsatte med imponerende stæ-

dighed sine skibsindkøb, så øerne kunne få de nødvendige

forsyninger. Den nyindkøbte WILLIAM omdøbt til TORS-