Sjæklen

stort mødelokale. Postbesørgelsen til og fra øerne foregik

med skibene og i 1801 blev en postkasse til breve til Færø-

erne opsat ved den kongelige handelsbod.

På Grønlandsk Handels Plads opførtes i 1767 af murer-

mester J.C. Conradi et stort muret pakhus. Bygherre var Det

almindelige Handelskompagni, som havde koncession på den

nordatlantiske monopolhandel. Bygningen blev først kaldt

det islandske pakhus og siden det grønlandske pakhus. Da

handelskompagniet ophørte, overtog Den kongelige grøn-

landske Handel pakhuset og i 1810 føjedes et mindre nyt

pakhus til. Den kgl. grønlandske Handel brugte dog selv kun

en beskeden del af det store pakhus, som havde 5 etager med

hver 4 lofter på de fire nederste og 2 på den øverste etage.

De fleste lofter blev udlejet til de kongelige kornvarers op-

bevaring samt til de af byens grosserer og købmænd, som

handlede med korn.

En udfordring af monopolet

Andre skibe end Handlens ankom til Torshavn og Færøerne.

I 1806 ses f.eks. at foruden Handlens tre skibe fik to andre

skibe sundhedsattest for at anløbe øerne. Det var skipper

Hans Jensen Schruld med ELISA og skipper Henrich Prott

med CAREL. De fremmede skibe var typisk ballastede.

Skibsfarten respekterede stort set monopolet,

men i 1805

havde den erfarne skipper, tidligere skibsfører for Handlens

skib THETIS, Poul Nolsøe fra Suderø, købt et skibsvrag og

sat det i stand og begyndte som den første færing at sejle i

fragtfart med eget skib. Nolsøe var dermed nærmest dømt til

at bryde monopolet. I august 1806 blev han tiltalt for urigtig

omgang med sine skibspapirer og fik af handelskammeret

ordre til, at holde sig fra handelsfart på Færøerne. Efterføl-

gende blev han anklaget for at have foretaget ulovlig handel

og blev dømt til under ed at udskibe sine ulovligt indførte

varer eller at betale en bod på 735 rdl.

Skipper Nolsøe valgte at aflægge eden, men dermed var

sagen langt fra ude af verden. Tværtimod skulle denne sag

vise sig at blive en alvorlig udfordring af Handlens monopol.

Nolsøe appellerede sagen til højesteret i København og gik

derpå til modangreb på embedsmænd på øerne. Han skrev

til rentekammeret og grev Reventlow, at forvalter Hilcker

sendte varer og penge til at købe trøjer for og at forvalter

Mørch og kaptajn Løbner

m.fl.

købte tusindvis af trøjer. Vi-

dere klagede han over at sagen mod ham var rejst på blotte

formodninger, idet der intet bevis var mod ham. Han frem-

førte, at indbyggerne længe havde klaget over mangler ved

Handlens varer og deres slette kvalitet og fremhævede, at

Suderøs beboere på landstinget havde begæret frihandel på

deres ø. Nolsøes næste træk var, at rejse rundt på øerne for

at „stemme Almuen imod den kongelige Enehandel”. Han

sammenkaldte alle bygdelaug til et møde i Torshavn 25/8

1806 og hensigten var at sende en deputation til kongen i

København for at ansøge om en bedre indretning af handlen.

Ifølge kommandant Løbner og lagmand Hamershaimb ud-

nyttede Nolsøe utilfredsheden med handels- og kornpriser.

Nolsøe fortsatte sit angreb på monopolet med at kræve

tingsvidneforhør, hvor han ville have oplyst at smughandel

i lang tid havde eksisteret på Færøerne. Videre angav han

sysselmand John Christensen på Strømø for at have solgt

adskillige varer uden om Handlen. En undersøgelse af sys-

selmanden viste dog at der ikke var meget at lægge ham til

last, men vidner hævdede at smughandel i lang tid havde

fundet sted i Torshavn. Sysselmand Christensen svarede

igen og anklagede Nolsøe for at have oplag og udsalg på

Maleri af pakhuse og både ved Kgl. Grønlandske Handels Plads

1818, udført af N.J. Bredahl. Maleriet findes på Københavns

Museum.