Trængselsårene 1807 - 1814
Da krigen med England brød ud i 1807 blev forbindelsen
såvel til Norge som til Færøerne, Island og Grønland over-
ordentlig vanskelig. Den færøske og grønlandske handels-
kommission gjorde sig overvejelser over hvordan forsynin-
gerne kunne sikres. Mens der var dårlige udsigter til at få
kolonierne i Grønland forsynet på grund af engelske kaper-
skibe langs Norges kyst og engelske hvalfagerskibe under
Grønland, så var undsætning af Færøerne mulig, men man
måtte assurere alle de skibe, som skulle befragtes.
Briternes udstationerede orlogsskibe i Kattegat og ved
de sydnorske kyster og kaperskibe i Kattegat og Vesterhavet
gjorde fragtsejladsen meget risikabel. Skib efter skib blev
opbragt og skipper og mandskab måtte vandre i engelsk
fangenskab, hvor forplejningen lod meget tilbage at ønske.
Også to af Handlens skibe FREDENS FORSVAR, 30 kom-
mercelæster (kml) og ANNA MARIA 44 kml. blev snart
opbragt af englænderne.
I Torshavn oplevede befolkningen i 1808 flere overfald
af britiske orlogsskibe og kapere. Den lille garnison overgav
sig ved første lejlighed og alle våben blev bortført. Dette
udnyttede kaperskibet SALOMINE kommanderet af den
bebrillede tyske eventyrer, baron Hompesch. Besætningen
røvede og udplyndrede Handlens pakhuse og bortførte alle
varer, 37.544 par strømper, 9.916 trøjer samt tran, tælle og
fjer og alle kontanter.
11
Også private og kirken blev udsat
for udplyndring af sølvtøj, bordservice, linned og klæder.
Hompesch blev senere af admiralitet i England fradømt det
røvede gods, og den danske konsul i London fik frigivet
størsteparten af de penge, som var indkommet ved auktio-
nen over røvergodset. Plyndringerne var slemme, men værst
var det, at den danske skibsfart blev så godt som stoppet af
englænderne. Hungersnød var en aktuel trussel.
Handlen måtte søge andre skibe og sejlruter end fra Kø-
benhavn via Øresund, Kattegat og Skagerrak. Fanøs bebo-
ere havde mere end 100 års tradition for fiskeri, hvalfangst
og sælfangst i Nordhavet, og da den engelske sømagt truede
med helt at afbryde forbindelsen til Færøerne, blev Fanøs
skippere opfordret til at sejle med de livsnødvendige korn-
laster. Nordbys kromand, Niels Jakobsen, var skibsreder og
blev af direktionen kommissioneret til at sørge for at skaffe
skibe til farten på Torshavn.
12
Han indkøbte på Handlens
vegne 3 skibe i forsommeren 1808: WILHELMINA FRE-
DERIKKE, DE JONGE JAKOB og VENSKAB og de nå-
ede alle til Torshavn med deres kornlaster. DE JONGE JA-
KOB blev dog opbragt på vej hjem.
En sømand beretter
Styrmand Søren Nielsen Rasch, Fanø, foretog i krigsåret
1808 et par rejser for Færøsk Handel.
13
Han skriver:
Imid-
lertid åbnede sig en ny udflugt for mig ved at lade mig enga-
gere med en af direktionen for Den grønlandske og færøske
Handel købt jagt WILHELMINA FREDERIKKE, der forhen
tilhørte skipper Mathis N. Svarrer og nu førtes af ham og
jeg som styrmand for månedlig hyre 16 rd., og i tilfælde af
opbringelse den fulde hyre, så længe jeg returnerede tilbage
til hjemstedet, alt beskrevet og verificeret af birkedommer
Nørup (1765 – 1817) og Direktionens kommissionær hr. Ja-
cobsen paa Fanø. D. 10. maj ankom jeg med 3 mand ombord
i skibet, modtog derefter en ladning byg og adskillige andre
varer, bestemt til Færøerne, havde ombord som passager, hr.
pastor P. Sørensen, ordineret præst til Norderøerne, afgik
fra Fanø d. 1. juni. Derefter fortsatte rejsen uden at antræffe
fjendtlige til Færøerne. D. 26. juni anløb vi Qvalbye fjord,
såsom vi just anløb som kendingssted de 2 store Dimon, og
formedelst vindens ustadighed og strømmen kontra søgte vi
ankerplads under Suderø. Og da det blev os betydet, at et
engelsk orlogsskib havde i Torshavn taget fæstningen i be-
siddelse og røvet flere varer og effekter fra de fattige indbyg-
gere, opholdt vi os der så længe, vi ved brev-kommunikation
kunne vorde underrettet fra handelsforvalter hr. Mørck, og
da bemeldte orlogsskibs chef, hans grevelige excellence, hr.
generalløjtnant v. Hompex ikke sparede kirken og de fattiges
liden formue, måtte man befrygte at sejle dertil.
Vi erholdt straks pr. stafetbrev, at vi uden ophold måtte
forsejle til Torshavn for at forebygge den store hungersnød,
man med gysen så i møde, og fare for fjendtlige var så vidt
forbi, da erobreren af fæstningen og byen allerede var af-
sejlet derfra. Men da vi ifølge bemeldte brev ville afgå, blev
vi stoppede af derværende hr. pastor Schroder og syssel-
49