Sjæklen

HAVN blev opbragt på første rejse og ført til Göteborg. To

Fanøskibe indkøbtes så, ANNA MARIA og FRUE METTE.

Den sidstnævnte blev opbragt 12/10 ved Shetland, mens den

førstnævnte nåede frem og tilbage. Handelskommissionen

fandt også på råd til at forsyne Grønland, idet man benyttede

en flensborgsk brig DIANA, som sejlede fra Archangelsk til

Grønland. I oktober 1809 meldtes om en last korn klar til

afskibning fra Århus til Færøerne, „men intet Skib kan er-

holdes”. Et lyspunkt i 1809 var det, at ingen fjendtlige skibe

havde været i nogen af havnene på øerne.

Den danske konsul i London, Wolf, arbejdede på at in-

formere briterne om de forsyninger som beboerne i Grøn-

land og på Færøerne nødvendigvis måtte have. I 1810 blev

skibene HAABET og ANNA DOROTHEA assureret. Fra

juli blev skibe til Færøerne og Grønland forsynet med pas

og der blev sat fuldbefarne matroser fra flåden om bord i

disse skibe. Beholdningen af kornvarer i marts 1810 rakte

kun nogle måneder frem. Færingerne sad dog ikke med

hænderne i skødet. Beboerne på Suderø ønskede søpas til at

sende en storbåd til England. Bag ansøgningen var handels-

betjent Jakob Nolsøe. I september forlød det at kornvæk-

sten havde været mådelig, men heldigvis havde der været en

god grindefangst på Norderøerne, hvilket havde forebygget

den værste nød. Redningen blev dog de diplomatiske be-

stræbelser, som lykkedes. Briterne godtog de nye passer til

Grønland og Færøerne og opbringelserne af Handlens skibe

ophørte. Skibene ANNA MARIA af Fanø, NAJADEN og

DEN NYE JUBELFEST var i de følgende år i fart på øerne.

Handelens skibe og pakhuse i efterkrigstiden

Efter 1814 var Norge tabt og staten gået fallit. Englandskri-

gen havde også givet Handlen store tab og først i 1820-erne

kom den nogenlunde på ret køl.

En slup til fart mellem øerne

blev bygget i 1825 og fik navnet TORSHAVN. Dermed var et

længe næret ønske om en skibsforbindelse opfyldt. Beboerne

også fra de fjerneste øer som Suderø og Mykines havde indtil

da selv foretaget de lange og farefulde rejser i åbne både ind

til kramboden. Samme år købtes skibet HECTOR, som målte

50 kml og skibet AURORA, 59,5 kml. Endnu et skib kom til

i 1837, HAVFRUEN. Handlen var selvforsikrende, idet 2%

af skibenes værdi betaltes i skibsassurance ved hver ud eller

hjemrejse. Fra 1830 oprettedes en pensionskasse.

Krisen i 1820-erne resulterede i mange fallitter i de kø-

benhavnske handelshuse. Det var slut med byens tid som

international handelsby. Kun få store sejlskibe var at se i

havnen og mange pakhuse stod tomme. Det gjaldt også det

grønlandske pakhus, hvor mange loftsrum var ledige. Di-

rektionen nedsatte lejen, men det hjalp kun lidt. I stedet ryk-

kede i 1833 Den kongelige færøske Handel ind som lejer og

fik efterhånden god plads. De færøske pakhusrum var loft 2

i første etage og i de følgende år overtog Handlen loft 2, 3

og 4 i 1. etage, loft 4 i 4. etage og loft 2 i 5. etage. Hertil kom

kælderrummene nr. 2, 3 og 4.

Skibsfarten i 1800-årene

Indtil 1836 foregik al handel via Torshavn, men dette år op-

rettedes en handelsstation i Tværaa på Suderø, i 1838 en ditto

i Klaksvig på Bordø og 1839 en station i Fosaa i Vestmanna

på Strømø. Alle nye stationer eller etablissementer stod i for-

bindelse med Torshavn, hvorfra varerne fordeltes. Handlen

var i fremgang. De ansatte var handelsforvalter og 11 un-

derbetjente i Torshavn, to betjente i Tværå, to ditto i Klaks-

vig og to i Fosaa. I 1830'erne havde Handlen fire skibe, der

sejlede i den færøske handel. Navnene var MERCURIUS,

AURORA, HAVFRUEN og HECTOR. Handlen foretrak at

holde de samme skibe i fart, men måtte af og til chartre andre

skibe og købe nye til erstatning for de gamle udtjente eller

havarerede. I 1845 fik man den 56,5 læster store skonnert-

brig NEPTUNUS. Året før havde bl.a. en hukkert været i

brug. Skonnerter og brigger og enkelte jagter var i brug. Når

skonnerten var populær, skal det sikkert ses i sammenhæng

med de meget omskiftelige vejr- og vindforhold i området i

sejlsæsonen. Denne begyndte alt efter vejrforhold i slutnin-

gen af februar eller begyndelsen af marts og den ophørte i

oktober eller november. Rejsen til og fra Færøerne varede

7 – 14 dage i ekstreme tilfælde tre uger. Lad os følge den nye

skonnertbrig NEPTUNUS som i 1845 gjorde fire rejser. Den

blev ekspederet 12/4 ved bryggen i København, hvorfra den

afsejlede 14/4. NEPTUNUS ankom til Færøerne 27/4, udlos-

sede i Torshavn og afsejlede 16/5 og anløb atter København