Sjæklen

I anden runde skal man undersøge en række spirende

erhverv udsprunget af fiskerierhvervets driftighed og eks-

pansion efter 1. Verdenskrig. Der opstår hermetikfabrikker,

skibsværfter, skibsprovianteringer, vodbindere, isværk og

fiskeauktioner osv. Herefter investeres deres opnåede point

i hvad de selv tror på, bliver fremtiden.

I tredje periode bryder 2. Verdenskrig pludselig ud, og

eleverne bliver via tabletten beordret ned i museets mand-

skabsbunker, og så ændrer spillet karakter, idet de nu skal

til at fiske forskellige steder i Nordatlanten vha. deres tablet.

De skal stadig fysisk bevæge sig rundt på museets frilands-

område, men de skal navigere efter et kort på tabletten. Lige

efter 2. Verdenskrig er der et markant dyk i rødspættebe-

standen i Nordsøen, som ellers har været de danske fiskeres

foretrukne fangstområde. Derfor søger man på aldeles op-

portunistisk vis rundt andre steder fra Island og Grønland til

Den Engelske Kanal og Barentshavet nord for Norge. I den-

ne del af spillet skal man samarbejde med en anden familie/

gruppe, og ved hjælp af indforståede koder kan man give

hinanden besked om, på hvilke af de førnævnte positioner

der er godt/ikke godt at fiske, så de andre grupper ikke opda-

ger det. Tredje periode fortsætter tidsmæssigt til Danmarks

medlemskab af EF og her forekommer en naturlig pause,

hvor eleverne føres tilbage til introduktionslokalet, hvor de

forskellige gruppers point bliver opgjort. I princippet kunne

spillet stoppe her, og der kunne erklæres en vinder med flest

point. Men da vi har valgt, at spillet skal dække hele pe-

rioden fra 1880'erne frem til i dag, skal den sidste periode

dække tiden efter Danmarks medlemskab af EF.

I perioden fra 1972 til i dag bliver der indført mange nye

regler og kvoter, der gør livet som fisker noget mere besvær-

ligt. Her er fiskeriet præget af faldende fiskebestande og deraf

Den sidste og afgørende periode 4 i undervisningslokalet. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseets Formidlingstjeneste.

128