kompetencer hos medarbejderne end upstream. I transport-
leddet er maritime kompetencer omkring skibsdrift afgø-
rende, mens forskningskompetencer og industriel forståelse
er vigtige for udvikling og produktion af raffinerede pro-
dukter, der tilfredsstiller kundernes behov. Driften af raffi-
naderier er sædvanligvis ingeniørtung, mens distribution af
de kulbrintebaserede produkter stiller særlige krav til med-
arbejdernes markedsforståelse og salgsevner.
Siden olie- og gasindustriens tidligste historie i anden
halvdel af 1800-tallet har det været almindeligt, at multina-
tionale olieselskaber har varetaget stort set alle værdikædens
mange aktiviteter. De første kommercielle kulbrintefund
blev gjort i Pennsylvania i USA i 1859, og fra slutningen af
1800-tallet, da den vestlige verdens olieforbrug begyndte en
mere end hundrede år lang stigning, blev industrien domine-
ret af en række multinationale selskaber fra USA, England
og Holland. Selskaberne, der var bedre kendt som De Syv
Søstre, internaliserede værdikædens mange aktiviteter og
havde i flere tilfælde og perioder ansat flere hundrede tusinde
medarbejdere. Det engelsk/hollandske Royal Dutch Shell og
amerikanske ExxonMobil er eksempler på traditionelt inte-
grerede olieselskaber, hvis aktiviteter spandt og fortsat spæn-
der over stort set hele værdikæden fra fund til forbruger.
3
I 1960’erne etablerede en række latinamerikanske og
mellemøstlige lande sig i OPEC som modvægt til de multi-
nationale, vestlige olieselskaber, og mange lande grundlag-
de efterhånden nationale olieselskaber, som skulle varetage
nationale energiinteresser. Det skete navnlig i mellemøstli-
ge lande, men også i Europa fik nationale olieselskaber som
norske Statoil og danske DONG betydning.
4
Nogle af disse
selskaber specialiserede sig i en del af værdikæden, typisk
upstream, og samtidig begyndte nogle af de multinationale
olieselskaber at oursource aktiviteter og overlade dele af
værdikæden til andre virksomheder.
5
Dermed forandrede
organiseringen af værdikæden sig i nogen grad, selvom
nogle af de multinationale olieselskaber har fastholdt den
internaliserede organisering frem til i dag.
Danmark fik også en væsentlig aktør i olie- og gas-
industrien i form af A.P. Møller Gruppen (fra 2003 A.P.
Møller-Mærsk A/S). A.P. Møller-Mærsks vej ind i olie- og
gasindustrien var imidlertid utraditionel, idet virksomheden
startede downstream i modsætning til de store multinatio-
nale olieselskaber, som begyndte forretningerne upstream.
Virksomheden blev grundlagt af A.P. Møller og hans
far, kaptajn Peter Mærsk Møller, i Svendborg i 1904 som et
traditionelt dampskibsselskab. Dampskibsselskabet Svend-
borg A/S, det første af A.P. Møllers rederier, beskæftigede
efter få år en mindre flåde af tørlastskibe i trampfart i Nord-
og Østersøen. Endnu et rederiselskab, Dampskibsselskabet
af 1912A/S, blev – som navnet afslører – etableret i 1912 og
havde grundlæggende samme forretningsmodel som søster-
selskabet D/S Svendborg. De to rederiselskaber kom til at
udgøre grundstammen i den gruppe, der i dag er kendt som
A.P. Møller-Mærsk A/S.
I 1927-28 erhvervede rederiselskaberne i fællesskab fem
tankskibe og gjorde dermed det første skridt ind i værdi-
kæden i olieindustrien. Skibene var beskæftigede på lange
kontrakter for udenlandske olieselskaber og banede vejen
for udviklingen af et stort dansk tankskibsrederi under A.P.
Møllers ledelse i efterkrigstiden.
6
I 1962, mere end tre årtier efter entréen i tankfarten, tog
A.P. Møller Gruppen det afgørende skridt ind i upstream
forretninger i olie- og gasefterforskning, da den opnåede
en 50-årig koncession på råstofefterforskning og -indvin-
Forbrugere
Kulbrinte-
forekomst
Upstream
Downstream
Støttefunktioner
Efterforskning
Produktion
Raffinering
Distribution
Salg og
markedsføring
Seismiske undersøgelser
Drilling
Værft med rigkonstruktion
Vagtskibe
Lagring
Forsyning
Lagring
Transport
Figur 1. Værdikæden i olie- og gasindustrien.
68
1...,58,59,60,61,62,63,64,65,66,67 69,70,71,72,73,74,75,76,77,78,...192