Page 61 - Sjæklen2011

Det er kendetegnende, at flere af de store danske virk-
somheder inden for den maritime industri har store globale
markedsandele inden for deres respektive områder. Viking
sidder på en stor del af markedet for sikkerhedsudstyr på
skibene, Alfa Laval Aalborg har en stor markedsandel af
skibskedler og MAN Diesel er førende inden for udvikling
af totaktsskibsmotorer. Det har været afgørende for, at disse
virksomheder har klaret sig godt de seneste tre-fire årtier
under den økonomiske globalisering.
I forlængelse heraf kan det konstateres, at den maritime
industri gennem årene i meget høj grad er blevet begunsti-
get af en nær kontakt til de store danske rederier. Der har
været – og er stadig – en udpræget tendens til, at de dan-
ske rederier kræver deres skibe udstyret med produkter fra
danske underleverandørvirksomheder, uanset hvor skibene
bygges. 10 Derfor har lukningen af de danske skibsværfter
og flytningen af skibsbygningen til Asien ikke haft den ne-
gative effekt, som industriens egne repræsentanter forud-
sagde i 1980’erne.
Et vigtigt udgangspunkt for at inddrage den maritime
industri i undersøgelsen har været en opfattelse af, at pro-
dukterne typisk er komplekse og vanskelige at producere.
Det har dog vist sig at være en tvivlsom antagelse. I hvert
fald er det ikke nødvendigvis mere kompliceret at produ-
cere skibskedler og redningsveste, end det er at producere
designermøbler eller slidstærke stoffer til bilindustrien.
Derimod er det rimeligt at tale om, at der på en række virk-
somheder inden for den maritime industri løbende finder
en omfattende produktudvikling sted, hvor fokus af gode
grunde ikke lægges på udseendet, som det er tilfældet inden
for modeindustrierne, men på effektivitet og holdbarhed.
Det er således et kendetegn ved disse danske virksomhe-
der, at en stor del af produktudviklingen finder sted i ud-
viklingsafdelinger i Danmark, men at det ofte sker i tæt
kontakt med udviklingsafdelinger andre steder i verden.
Det betyder også, at en meget stor del af de ansatte i disse
virksomheder har længerevarende uddannelser – ofte en
eller anden ingeniøruddannelse. Omvendt bliver andelen
af medarbejdere uden eller med meget korte uddannelser
stadigt mindre.11
Outsourcing eller offshoring
I avisernes fremstilling af den danske produktionsudflyt-
ning har der stort set ikke været skelet til, hvordan den har
fundet sted. Gennem de seneste fem-ti år er der heller ikke
stillet spørgsmålstegn ved, om produktionen skulle forblive
i Danmark eller flyttes til lavtlønslande, fordi det tages for
givet, at lønningerne i Danmark er for høje til, at der kan
foretages rentabel produktion. De seneste par år er der des-
uden etableret en tredje avishistorie om, at en betydelig del
af de produktionsjobs, som tidligere er blevet flyttet ud, er
ved at blive insourcet, fordi der har været for mange proble-
mer med den udenlandske produktion.12
For at tage det sidste punkt først, så er der ikke meget,
der tyder på, at det er noget generelt billede, at produktio-
nen bliver insourcet. Tværtimod har der været en tydelig
tendens til, at antallet af danske produktionsjobs inden for
alle industrier er faldet meget betydeligt siden 2008, hvor fi-
nanskrisen brød ud.13 Der er heller ikke meget, der tyder på,
at antallet af produktionsjob vil stige væsentligt, når krisen
er overstået, fordi mange danske virksomheder netop i løbet
af krisen har beskåret omkostningerne kraftigt, blandt andet
ved at flytte produktionen til lande med lavere omkostnin-
ger end de danske. Desuden har der været en del traditio-
nelle danske produktionsvirksomheder, der er lukket inden
for de senere år, mens meget få nyetablerede virksomheder
starter produktion i Danmark.
Angående opfattelsen af, at der ikke er noget alternativ
til at flytte produktionen ud af Danmark, så er sandheden
ikke så entydig, som det umiddelbart kan virke. Men hvis vi
tager udgangspunkt i tekstilindustrien og i møbelindustrien
tyder meget på, at der er noget om det. I begge brancher var
det dominerende paradigme i 1980’erne og første halvdel af
1990’erne, at produktionen i Danmark skulle automatiseres
og effektiviseres, hvorved lønandelen ville være så lav, at
den ikke spillede nogen særlig stor rolle for de samlede om-
kostninger. Inden for tekstilindustrien var Brandtex føren-
de i indførelsen af automatiseret produktion, men måtte i
midten af 1990’erne erkende, at strategien ikke kunne holde
i det lange løb. Det skyldtes primært, at automatiseret pro-
duktion betød manglende fleksibilitet, og da udviklingen in-
61