Page 16 - Sjæklen2010

16
Men så trak det op til storm. I efteråret 1985 forlød det
fra det amerikanske energiministerium, at flere af vindpar-
kerne ikke var så rentable som lovet. Det startede en intens
politisk diskussion, som endte med, at man både på føde-
ralt og statsligt niveau besluttede at ophøre med alle støt-
teordninger til vindmøller med udgangen af 1986. Også en
faldende dollarkurs og faldende oliepriser førte til faldende
interesse for vedvarende energi i USA, hvor investorerne
trak følehornene til sig i en sådan grad, at markedet gik i
stå. Situationen var ikke meget bedre i Danmark, hvor den
danske regering indførte et bopæls- og forbrugskriterium til
den private investering i vindkraft. Selv om staten samtidig
pålagde de danske elværker, at de over en periode på fem år
skulle investere i opførelsen af vindparker med en kapacitet
på 100 MW, blev konsekvensen et fald i den danske efter-
spørgsel. I forening betød faldende eksport og et reduceret
hjemmemarked krise i vindmøllebranchen, hvor overkapa-
citet hos producenterne nu medførte konkurrence på prisen.
Resultatet blev, at næsten alle de danske vindmøllefabrik-
ker måtte gennem en betalingsstandsning, en konkurs eller
en økonomisk rekonstruktion. Flere virksomheder – bl.a.
Vestas og Nordtank – fik tilført ny kapital og ny ledelse og
kom efterhånden på fode. Gamle, velkonsoliderede indu-
striforetagender gik ind som medejere af nogle af vindmøl-
lefabrikkerne, hvilket medførte en øget professionalisering
oven på opbygningsperioden, der havde været mere præget
af entusiasme end af styring og kontrol9.
Den organisatoriske og finansielle styrkelse af produ-
centerne gav branchen et skub i den rigtige retning. Mens
der i boom-årene ikke var sket den store tekniske udvikling
af møllerne, begyndte de danske vindmøllefabrikanter nu at
forfine deres produkt og fra år til år lancere nye, større og
mere effektive mølletyper. Hvor en typisk mølle i 1985 hav-
de haft en kapacitet på 55 kW, lå niveaet i 1990 omkring 400
kW. Denne udvikling blev siden fortsat. Vindmøllerne blev
stadig mere konkurrencedygtige i forhold til andre energi-
kilder og udviklede sig efterhånden til et attraktivt område
for investeringer. Det politiske element var dog stadig en
faktor i vindenergien. To danske energiplaner fra hhv. 1990
og 1996 hjalp udviklingen yderligere på vej. Energi 2000
fra 1990 satte et overordnet miljøpolitisk mål for energifor-
syningen, mens Energi 21 fra 1996 satte mål om, at 50 %
af danskernes energiforbrug i 2030 skulle kunne dækkes via
vindkraft eller alternativer som solenergi eller bølgekraft − i
den udstrækning sådanne teknologier måtte blive konkur-
rencedygtige med vindkraften. Disse rammer gav branchen
et godt hjemmemarked, som blev afgørende for branchens
eksportsucces, efterhånden som nye markeder dukkede op.
Belært af erfaringerne fra midten af 1980’erne var branchen
hurtig til at følge mulighederne op og sprede aktiviteterne,
så man derved mindskede risikoen ved for stor afhængighed
af enkeltmarkeder. Danske virksomheder erobrede store an-
dele af verdensmarkedet, og vindmøllebranchen udviklede
sig til en industrisektor, der i 2009 talte omkring 25.000 ar-
bejdspladser i Danmark.
Historien om den danske vindenergi startede med en
række enkeltpersoner, der hver især tog afgørende skridt for
at gøre vindkraft velegnet til energiproduktion. Op gennem
1990’erne og i det første årti efter 2000 blev udviklingen
stadig mere drevet frem af netværk af folk fra store virk-
somheder, Risø, DTU og organisationer, der arbejdede i
teams. Blandt udfordringerne har været udviklingen af et
helt nyt område for brug af vindmøller. Vindmøller på land
stødte i kraft af deres forøgelse i såvel antal som størrelse
på stadig større folkelig modstand. Det satte sig politiske
spor, da der i Energi 21 fra 1996 blev sat en øvre grænse på
1.500 MW på landbaserede vindmøller, mens den øvrige
del af planens målsætning om 50 % dækning af danskernes
elforbrug i 2030 skulle dækkes af havmøller med en samlet
kapacitet på ikke mindre end 4.000 MW 10.
De første møller til søs
De ambitiøse mål for Energi 21 var absolut ikke uden udfor-
dringer. Sagt kort kunne disse opdeles i tre hovedområder:
logistik og etablering, vedligehold og drift samt sidst, men
måske ikke mindst, miljø.
Etablering af vindmøller til søs betød for det første helt
andre logistiske udfordringer end på land. Møllefundamenter,
-tårne, -narceller (maskinhuse) og -vinger kunne ikke længere
blot køres frem til lokaliseringen, og etableringen kunne ikke