Page 12 - Sjæklen2010

12

ning, kunne mølleren og hans svende nu nøjes med at dreje

møllehat og vinger – og ikke hele møllen – mod vindret-

ningen. I 1800-tallet blev teknologien yderligere forbedret

via såkaldte

krøjevinger

, som monteret på møllehatten selv

kunne dreje den op mod vinden. Den store fordel ved hol-

lændermøllerne var dog, at man fik mere plads i møllen, så

vindkraften på én og samme gang kunne udnyttes til flere

kværne eller flere formål.

I Danmark så man de første stubmøller i tiden omkring år

1200, mens de første hollændermøller blev oprettet af Kong

Christian IV i 1620’erne. De hollandske møller var dyre at

bygge, og stubmøllerne var fortsat den fremherskende vind-

mølletype i Danmark, hvor vindmøllerne blev regnet for et

dårligere, men nødvendigt supplement til vandmøllerne,

der hvor vandkraften ikke var tilstrækkelig eller måske helt

manglede. Endnu i 1802 havde man i Kongeriget Danmark

855 vandmøller mod 630 vindmøller. Anlægsmulighederne

for vandmøller havde været udnyttet i århundreder, men

kom i løbet af 1800-tallet i reel tilbagegang som følge af

dræningsarbejder og gradvis sænkning af grundvandsstan-

den. Agerland og kornproduktion var imidlertid ligesom be-

folkningstal og brødforbrug i stærk stigning, og løsningen

blev investering i vindmøller. Skønt kendt i Danmark siden

1600-tallet var det først her, da produktion og økonomi vok-

sede ud af de gamle rammer, at den hollandske mølletype

for alvor vandt frem. På Fyn fandtes der f.eks. kun 5 hol-

lændermøller i 1802, men 230 i 1880.

Da der i slutningen af 1800-tallet kom billigt amerikansk

korn på det europæiske marked, gik det tilbage med møl-

lerne på landet, og i byerne overtog først dampdrevne og

siden dieseldrevne møller arbejdet. Vindmøller overlevede i

begyndelsen af det 20. århundrede faktisk kun på gårdbrug,

hvor en ny mølletype fra USA – den såkaldte

vindrose

med

mange små vinger i rundkreds – sørgede for kraft til vand-

pumpning og til at trække forskellige former for landbrugs-

maskiner

5

.

Danske pionerer

For mange gårdbrug handlede udnyttelse af vindkraft i be-

gyndelsen af det 20. århundrede primært om mangel på den

elektricitet, der nu leverede energi i bysamfundene. Nogle

steder klarede man problemet ved hjælp af petroleums- eller

dieseldrevne motorer, men mange anså fortsat vindkraften

som et økonomisk alternativ. Kraften til møllerne blev ikke

alene leveret af amerikanske møller. Der var også en dansk

pioner på området, fysikeren og højskolemanden Poul la

Cour, som i 1891 opførte en forsøgsmølle med såkaldte

klapvinger på Askov Højskole og et tiår senere udviklede

vinddrevne elværker til landejendomme. Poul la Cours vi-

sion var, at den danske landbefolkning skulle forsynes med

lokalt produceret energi fra små elværker, og gennem en år-

Den hollandske mølletype blev introduceret i Danmark af kong

Christian IV i 1620’erne, men vandt først for alvor terræn i løbet

af 1800-tallet.