Page 11 - Sjæklen2010

11
De tidligst kendte nordeuropæiske vindmøller var de
såkaldte stubmøller, der menes opstået i Normandiet i slut-
ningen af 1100-tallet. Stubmøllen – der som Middelhavs-
møllerne havde lodretståendemøllevinger beklædtmed sejl –
fik sit navn, fordi den over en ”stub” (et fundament af træ)
kunne drejes op mod vinden. Forskellen på de mellemøst-
lige, de mediterrane og de nordeuropæiske møllers typo-
logi kan derfor være simpel teknologisk tilpasning til mere
fluktuerende vindretninger. Stubmøllen havde imidlertid
den ulempe, at den på grund af behovet for hele møllens
drejelighed måtte have en relativt beskeden størrelse, hvil-
ket reducerede møllens indre plads til normalt kun at kunne
rumme blot en enkelt kværn. I 1500-tallets slutning udvik-
ledes i Holland en ny mølletype, som bestod af et ottekantet
hus, der stod fast på jorden. Oven på denne konstruktion sad
en møllehat med typisk fire vinger. Når vinden skiftede ret-
virksomheder som Vestas og Siemens regnet ud fra andele
af verdensmarkedet begge var placeret på vindmølleprodu-
centernes Top 10 3. Selv om vindmøller efterhånden blev
opstillet mange steder i verden, var sammensætningen af
den danske energiproduktion fortsat temmelig enestående.
I det første årti efter 2000 stammede kun omkring 4,5 % af
den globale energiproduktion fra vedvarende energikilder
– primært vandkraft – og kun 0,02 % af verdens energifor-
syning var baseret på vindkraft, mens de tilsvarende andele
i Danmark var henholdsvis 11 % og 2,3 % 4.
Formålet med nærværende arbejde har været på basis af
eksisterende litteratur og statistik at tilvejebringe et overblik
over den udvikling, der har bragt Danmark i front i forhold til
udnyttelsen af vindkraft. Arbejdets primære primære fokus
har været havmølleparkerne – herunder ikke mindst Horns
Rev 1 og 2 – men også Esbjerg Havns udfordringer omkring
håndteringen af de store møller og vindmølleeksportens an-
del af havnens samlede omsætning har været emner i under-
søgelsen. Endvidere har arbejdet søgt at afdække omfanget
af engagement fra Esbjergs offshoresektor i havmøllepar-
kerne, hvis videre perspektiver for såvel esbjergensisk som
dansk erhvervsliv afsluttende har været søgt belyst.
Tidlige vindmøller
Mens vandmøllen allerede var kendt i Middelhavsområdet i
tiden omkring Kristi fødsel, kom vindmøllen først til cirka
800 år senere. Som energikilde var vandet en mere konstant
og lettere udnyttelig ressource end vinden, og vandet kunne
endog oplagres i mølledamme, så man også i tørre perioder
havde en vis mulighed for mølledrift. Sådanne fordele hav-
de vinden ikke, og de første vindmøller dukkede da også op
i områder, hvor det kneb med vandkraftressourcer. De ældst
kendte vindmøller fra grænseområdet mellem det nuværen-
de Iran og Afghanistan var bygget af sten og havde hul ind
til et vandret liggende vindhjul. Systemet, hvis indretning
mindede om vandmøllen, blev udviklet omkring 800-tallet
og forudsatte en rimelig konstant vindretning. Det samme
gjorde Middelhavsområdets tårnmølle med lodretstående,
sejlbeklædte vinger, der kendes fra 1300-tallet, men sagtens
kan være ældre.
Stubmøllen kom til Danmark omkring 1200 og var frem til
1800-tallet landets dominerende vindmølletype. Foto: Hjerl Hedes
Frilandsmuseum.