18
        
        
          længere foregå med almindeligt kendt kranudstyr. Anlæg til
        
        
          søs fordrede basehavne med betydelige arealer til oplægning,
        
        
          kajplads og kraner til håndtering af store emner, hvortil kom
        
        
          specialfartøjer til såvel transport som etablering af materiel,
        
        
          ligesom selve mandskabshåndteringen blev radikalt ændret
        
        
          ved opgaver til søs. Endelig betød sammenkobling af en sø-
        
        
          værts møllepark med elnettet på land ekstra omkostninger til
        
        
          kabelføring. Tilsammen medførte  disse ting, at omkostnin-
        
        
          gerne i forbindelse med anlæg til søs blev betydeligt større
        
        
          end ved tilsvarende anlæg på land.
        
        
          På havet påvirkede omgivelserne i form af vand og salt
        
        
          desuden møllen på en helt anden og betydeligt mere uhen-
        
        
          sigtsmæssig måde end tilfældet var på land. Det gav over-
        
        
          vejelser i forhold til materialevalg og dimensionering, idet
        
        
          møllerne og ikke mindst deres fundamenter skulle kunne
        
        
          holde til store påvirkninger fra såvel bølger som is. Konse-
        
        
          kvensen heraf var ikke blot ekstra omkostninger allerede i
        
        
          anlægsfasen, men også øget behov for eftersyn i en senere
        
        
          driftsfase. Da mandskab til eftersyn og vedligehold samti-
        
        
          dig skulle sejles eller flyves frem til parken, ville resultatet
        
        
          også i driftsfasen være øgede omkostninger.
        
        
          Endelig var der spørgsmålet om miljø. Hvad betød
        
        
          etableringen af havmøller for fisk, havpattedyr og træk- og
        
        
          havfugle? Selv om vindmøllerne i miljømæssig henseende
        
        
          havde et godt udgangspunkt, var det vigtigt at få fastslået,
        
        
          hvorvidt – og i så fald i hvilket omfang – etablering af så-
        
        
          danne anlæg ville få indvirkning på det marine miljø.
        
        
          I forhold til disse udfordringer stod imidlertid også en
        
        
          mulig gevinst, idet der til søs var betydelig mere vind end
        
        
          på land. I teorien kunne en vindmølle placeret langt fra land
        
        
          producere ca. 50 % mere strøm end en tilsvarende mølle
        
        
          på en middelgod landplacering. Desuden var vinden til søs
        
        
          mere jævn end på land, ligesom vindturbulensen til søs var
        
        
          mindre. Konsekvensen heraf var, at møller til søs produce-
        
        
          rede mere end møller på land – og samtidig blev mindre
        
        
          belastet af vinden. Begge disse ting vejede op mod de øgede
        
        
          omkostninger i forhold til etablering og vedligehold af hav-
        
        
          møller, idet vindbelastningen var en primær faktor i vedli-
        
        
          geholdet af møller på land.
        
        
          Da regeringen i 1996 søsatte
        
        
          
            Energi 21
          
        
        
          var man da hel-
        
        
          
            Havmølleparken ved Vindeby på Lolland fra 1991 var verdens
          
        
        
          
            første. Foto: Energimuseet, Bjerringbro.