13
1973 brast ballonen. Den udløsende faktor var Yom Kippur-
krigen mellem Israel og en række arabiske nabolande, og
resultatet blev en international oliekrise, hvor de arabiske
oliestater for første gang tog olien i brug som våben for at
få de olieafhængige industrilande til at lægge pres på Israel.
I den vestlige verden blev højkonjunktur afløst af lavvækst,
som yderligere gik ned i tempo, da først den islamiske re-
volution i Iran og siden udbruddet af krigen mellem Iran og
Irak i 1979/80 sendte de internationale oliepriser på him-
melflugt. Allerede den første oliekrise i 1973 sendte chock-
bølger gennem Danmark, hvis energiforbrug for godt 90 %
række uddannede han såkaldt ”landlige elektrikere” på tre
måneders kurser på højskolen i Askov. Poul la Cours vind-
kraftsbaserede mølleværker producerede jævnstrøm. I det
lange løb kunne disse værker dog ikke klare sig i konkurren-
cen med de store, vekselstrømsproducerende kraftværker –
og det landsdækkende højspændingsnet, som efterhånden
blev opbygget.
Under det 20. århundredes to verdenskrige var der man-
gel på kul og olie i Danmark, og det gav vindmøllerne en re-
næssance. La Cour-eleven, møllebygger og maskinfabrikant
Knud Lykkegaard, byggede klapmøller med en effekt på 30-
40 kilowatt (kW), og i 1919 fik ingeniøren Poul Vinding pa-
tent på verdens første mølle med vinger udformet efter aero-
dynamiske principper. Vindings møller havde større ydelse
end de traditionelle klapmøller, og under 2. Verdenskrig
opførte cementfirmaet F.L. Smidth sammen med flyfirmaet
Kramme & Zeuthen en ny mølletype med mølletårn af beton
og aerodynamiske vinger, hvis effekt lå på 40-70 kW.
En anden la Cour-elev, Johannes Juhl, blev afdelings-
ingeniør hos det sjællandske elselskab SEAS, hvor han i
årene omkring 1950 gennemførte forsøg med vekselstrøms-
producerende møller. Juhl stod i 1957 bag opførelsen af den
såkaldte
Gedsermølle
, som ligeledes ud fra aerodynamiske
principper – og med tilføjelse af de luftbremser, som sidder
på mange moderne møller – nåede op på en effekt på 200
kW. Gedsermøllen, der var i drift fra 1957-67, var et led
i Danske Elværkers Forenings vindkraftprogram, som blev
afsluttet i 1962, idet man set i lyset af de lave oliepriser ikke
fandt, at vindmøllerne kunne konkurrere med kraftværker-
nes elproduktion
6
. Med Gedsermøllen var vindkraftens æra
i Danmark tilsyneladende forbi, men nye tider skulle ændre
kraftigt på denne situation.
En industri bliver til
Den højkonjunktur, der siden 1950’erne havde præget den
økonomiske udvikling i den industrialiserede del af verden,
var primært baseret på rigelige og billige olieforsyninger. I
starten af 1970’erne havde verden energimæssigt bragt sig
i et afhængighedsforhold til OPEC-landene, som stod for
omkring 85 % af den samlede olieeksport. I slutningen af
Gedsermøllen, opført 1957. Foto: Energimuseet, Bjerringbro.
1...,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12 14,15,16,17,18,19,20,21,22,23,...192