Page 13 - Sjæklen2010

13

1973 brast ballonen. Den udløsende faktor var Yom Kippur-

krigen mellem Israel og en række arabiske nabolande, og

resultatet blev en international oliekrise, hvor de arabiske

oliestater for første gang tog olien i brug som våben for at

få de olieafhængige industrilande til at lægge pres på Israel.

I den vestlige verden blev højkonjunktur afløst af lavvækst,

som yderligere gik ned i tempo, da først den islamiske re-

volution i Iran og siden udbruddet af krigen mellem Iran og

Irak i 1979/80 sendte de internationale oliepriser på him-

melflugt. Allerede den første oliekrise i 1973 sendte chock-

bølger gennem Danmark, hvis energiforbrug for godt 90 %

række uddannede han såkaldt ”landlige elektrikere” på tre

måneders kurser på højskolen i Askov. Poul la Cours vind-

kraftsbaserede mølleværker producerede jævnstrøm. I det

lange løb kunne disse værker dog ikke klare sig i konkurren-

cen med de store, vekselstrømsproducerende kraftværker –

og det landsdækkende højspændingsnet, som efterhånden

blev opbygget.

Under det 20. århundredes to verdenskrige var der man-

gel på kul og olie i Danmark, og det gav vindmøllerne en re-

næssance. La Cour-eleven, møllebygger og maskinfabrikant

Knud Lykkegaard, byggede klapmøller med en effekt på 30-

40 kilowatt (kW), og i 1919 fik ingeniøren Poul Vinding pa-

tent på verdens første mølle med vinger udformet efter aero-

dynamiske principper. Vindings møller havde større ydelse

end de traditionelle klapmøller, og under 2. Verdenskrig

opførte cementfirmaet F.L. Smidth sammen med flyfirmaet

Kramme & Zeuthen en ny mølletype med mølletårn af beton

og aerodynamiske vinger, hvis effekt lå på 40-70 kW.

En anden la Cour-elev, Johannes Juhl, blev afdelings-

ingeniør hos det sjællandske elselskab SEAS, hvor han i

årene omkring 1950 gennemførte forsøg med vekselstrøms-

producerende møller. Juhl stod i 1957 bag opførelsen af den

såkaldte

Gedsermølle

, som ligeledes ud fra aerodynamiske

principper – og med tilføjelse af de luftbremser, som sidder

på mange moderne møller – nåede op på en effekt på 200

kW. Gedsermøllen, der var i drift fra 1957-67, var et led

i Danske Elværkers Forenings vindkraftprogram, som blev

afsluttet i 1962, idet man set i lyset af de lave oliepriser ikke

fandt, at vindmøllerne kunne konkurrere med kraftværker-

nes elproduktion

6

. Med Gedsermøllen var vindkraftens æra

i Danmark tilsyneladende forbi, men nye tider skulle ændre

kraftigt på denne situation.

En industri bliver til

Den højkonjunktur, der siden 1950’erne havde præget den

økonomiske udvikling i den industrialiserede del af verden,

var primært baseret på rigelige og billige olieforsyninger. I

starten af 1970’erne havde verden energimæssigt bragt sig

i et afhængighedsforhold til OPEC-landene, som stod for

omkring 85 % af den samlede olieeksport. I slutningen af

Gedsermøllen, opført 1957. Foto: Energimuseet, Bjerringbro.