15
        
        
          prisen, såfremt møllen var godkendt på Risøs prøvestation.
        
        
          Med Risø havde man fået et videnscenter som garant for, at
        
        
          statsstøtten ikke gik til uanvendelige møller, men slap man
        
        
          gennem nåleøjet, havde man som producent også fået en
        
        
          værdifuld sparringspartner. Med statsstøtten havde de små
        
        
          producenter samtidig fået mulighed for et marked som basis
        
        
          for en begrænset serieproduktion af små møller, og denne
        
        
          mulighed blev ikke forringet af, at staten i 1978 fik lavet en
        
        
          endelig aftale med elselskaberne om betaling for den del af
        
        
          elektriciteten, som oversteg mølleejernes eget forbrug. Der
        
        
          var grøde i luften for den spirende branche, og 1978 blev da
        
        
          også året, hvor Vindmøllefabrikantforeningen blev stiftet.
        
        
          Med de statslige støtteordninger i ryggen udviklede
        
        
          vindmøllebranchen sig i de følgende år. Møllerne voksede
        
        
          i størrelse, men blev også teknisk bedre, ligesom man på
        
        
          basis af Risø-forskning fik skabt et vindatlas over Danmark,
        
        
          så de bedste placeringer af vindmøllerne kunne udpeges.
        
        
          Energiindholdet i vinden stiger med vindhastigheden i
        
        
          tredje potens, så bedre viden om placering gav bedre drifts-
        
        
          økonomi for mølleejerne og dermed større investeringslyst.
        
        
          Det bedrede mulighederne for serieproduktion, men gav
        
        
          også nye udfordringer. Det blev helt tydeligt, da Californien
        
        
          i begyndelsen af 1980’erne indførte en energipolitik, som
        
        
          begunstigede investeringer i vindmøller. Danske vindmøl-
        
        
          lefabrikanter kunne opvise møller med langt flere driftsti-
        
        
          mer uden sammenbrud end deres amerikanske kolleger, og
        
        
          godt hjulpet på vej af gunstige dollarkurser steg den danske
        
        
          eksport af vindmøller til Californien fra 40 i 1982 til 3.000
        
        
          i 1985. Virksomhederne måtte omstille sig til masseproduk-
        
        
          tion, hvilket fordrede udbygning af produktionsapparatet,
        
        
          opbygning af personaleorganisation, kvalitetskontrol, ser-
        
        
          vice og en lang række andre kompetencer i relation til f.eks.
        
        
          finansiering og forsikring. Det californiske boom udviklede
        
        
          den danske vindmøllefabrikation og bragte branchen op
        
        
          over niche-niveauet til en egentlig industri med omkring
        
        
          3.000 ansatte.
        
        
          
            Californien blev i første halvdel af 1980’erne et vigtigt marked for den gryende danske vindmølleindustri. Foto: Energimuseet, Bjerringbro.